”Ikke her, ikke nu” hvisker han. Han samler min kjole op fra gulvet og rækker den til mig. ”Tag dit tøj på”. Han bukker og går imod døren. Mit hjerte går i stå. ”Men..” Jeg når ikke at sige mere, før han vender sig imod mig, og giver tegn til at jeg ikke skal sige mere. Han forlader mit værelse og jeg når lige at tage min kjole på inden kammerpigerne kommer ind.
En af min brors lakajer kommer ind.
”Faraoen spørger efter dig” siger han og bukker.
Jeg samler mig og følger med lakajen.
Min bror står med ryggen til mig, da jeg kommer til den balkon, som har udsigt over hele byen. Lakajen når ikke at melde min ankomst inden jeg bryder ud i vrede:
”Du lovede at hvis jeg skulle have en mand, så var det en jeg valgte, og ikke fordi du solgte mig. Men jeg kan se at du ikke er bedre end vores far. Du sætter også handel og politik højere end mig. For dig er jeg bare en genstand du kan bytte med. Betyder jeg intet for dig?” Råber jeg rasende.
”AKINA!” Råber han. Han kører en hånd ned over sit ansigt og tager en dyb indånding. Han vender sig om mod mig. Hans ansigt er forpint. Han tager mig i hans favn og krammer mig inderligt imens han kysser mig på panden.
”Jeg havde intet andet valg. De har overtaget den eneste handelsrute vi har på floden. Ved udmundingen til havet. De har lukket os inde. De kontrollerer begge havnebyer og derved styrer de alle skibe der sejler igennem.”
”Men vi har da en kontrakt med Kong Osmon, som lader vores skibe passere?” Siger jeg spørgende.
”Amatis har dræbt Kong Osmon og hans familie.” Svarer min bror langsomt. ” Det er ikke det eneste. Kong Pettie på den nordlige side, lod Amatis gifte sig med hans datter og derefter dræbte de ham.”
”Og de mænd skal jeg dele bolig med!” Udbryder jeg vredt.
”Forhåbentlig ikke.” Siger min bror roligt ”Jeg fik forhandlet mig til at han først må gifte sig med dig, om et år.”
Jeg spærrer øjnene op. ”Så der er en udvej?”
”Det håber jeg.” Siger han forhåbningsfuldt. ”Vi har et helt år til at finde en løsning eller en stærkere alliance.”
Jeg synker en gang og samler mod til mig. ”Hvad med at gifte mig bort til en af de højtstående mænd her på paladset?” Jeg pauser kort. ”Som Seto?”
Min bror kigger undersøgende på mig og så griner han. ”Seto er jo en af de eneste som kan tåle dine udbrud og næsvise natur. Så vil du være hans hovedpine, i stedet for min.”
Han bliver alvorlig igen. ”Men Seto er ikke i en høj nok position til at spørge om din hånd. Han er ikke god nok.”
Jeg skubber mig ud af hans favn.
”HVAD MENER DU MED IKKE GOD NOK?” Raser jeg. Jeg får bremset mig selv inden mine følelser for Seto bliver for tydelige. ”I er jo vokset op sammen. Han hjalp dig igennem manddomsprøven, han er der altid for dig. Han er din ven og jeg ved at du holder af ham” siger jeg med en blød stemme.
”Seto er som en bror for mig. Og jeg ved at han ville behandle dig godt, men hans placering i livet gør at han ikke har ret til dig.” Han fortsætter: ”Jeg ved at du og Seto er blevet tætte, med lad dig ikke narre. Seto kender sin plads og han ved at I aldrig kan blive til mere end venner.”
Tårerne presser sig på, for jeg er splittet. Det er jo mig der får Seto til at forråde min bror, men jeg vil ikke have andre end ham. Jeg kigger op imod solen og lader som om jeg nyser, så de mest pressende tårer kan slippe ud.
”Kigger du op i solen?” Min bror træder et skridt væk. ”Du ved jo at det får dig til at nyse.”
”Undskyld” snøfter jeg og tørrer mine øjne.
”Jeg holder en fest for vores gæster i aften, Du skal ikke deltage, for jeg ønsker ikke at give Anertes, nogen upassende ideer.” Siger han bestemt. Jeg smiler til ham og føler mig lettet over hans beslutning om min udeblivelse.
”Vi skal nok løse det.” Siger han forsikrende. Han kysser mig på panden inden han går.
Aften kommer, og jeg kan høre musikken fra festen på min balkon. Jeg står og nyder udsigten over den nu mørke have. Jeg kan se lyset fra faklerne, som danser i den lette aftenbrise. Jeg lukker øjne et øjeblik for at nyde at jeg ikke er til festen. Setos ord dukker op i mit sind ”Ikke her, Ikke nu.” De fire små ord fylder mine tanker. Jeg lader en finger glide ned mellem min bryster, i tanke om at han vil slukke min længsel.
Jeg mærker en skikkelse bag mig. ”Anertes hvor vover du at betræde mine gemakker.” Tænker jeg og gør mig klar til at kæmpe for at beholde min uskyld.
”Akina” stemmen er dyb og ru. Jeg kender den som jeg kender min egen. Seto!
Jeg vender mig om og kaster mig i hans arme. Han gengælder min omfavnelse. Hans læber finder mine og i et øjeblik forsvinder verden omkring os.
Han skubber mig fra sig, så han kan kigge mig i øjnene.
”Er du stadigvæk sikk..” jeg placere to fingere på han læber før han tale færdigt.
Jeg hiver op i min kjole, tager hans hånd og fører den ind imellem mine ben. Hans øjne bliver mørke, da han mærker fugten fra mit tempel.
”Jeg er helt sikker” hvisker jeg, og presser mine læber imod hans. Han gengælder grådigt mine kys.
Han behersker sig selv og stopper. ”Ikke her” Han går over imod døren og giver mig tegn til at følge efter. Han kigger ud i korridoren efter vagterne.
”Kom” han strækker sig hånd ud imod mig, jeg tager den lidt tøvende.
Han fører min ned til en af kammerpigernes tomme rum. Der finder han en kjole og kappe frem til mig.
”Hvis du ligner en kammerpige, så slipper vi letter ud af paladset.” siger han med forventningsfulde øjne. Jeg siger ham ikke imod, men vender mig om og tager min kjole af.
”Vil du give mig kjolen?” spørger jeg lidt forlegen. Han giver mig den og tager om mit håndled og tvinger mig til at vende mig om. Jeg forsøger at dække mig min nøgne krop med den fri hånd.
”Jeg skal bruge min hånd” siger jeg skarpt. Han hører mig ikke. Hans øjne er mørke og åndedræt tungt. Han tager et par skridt frem imod mig, så jeg bakker tilbage. Med hans krop presser han mig op ad den kolde væg. Jeg kan mærke hans hjerte banke og hans mandighed imod min hofte.
”Jeg kan ikke vente mere” siger han dybt. Mit underliv snore sig sammen, endelig sker det. Han kysser mig dybt. Jeg lukker øjne og overgiver mig til hans vilje.
Vi kan hører nogen ude på gangen. Seto flytter sig og giver mig tegn til at tage kjole og kappe på. Da stemmerne er forsvundet, åbner Seto døren for at sikre sig at vi er alene. Han tager min hånd og vil løber igennem gangene, ned til staldene og videre ud i den kølige nat.
Vi stanser ved en af lågerne der afskærmer haven, fra den stor plads foran templet.
”Hvor skal vi hen?” siger jeg stille.
”Til templet”
”Templet?” gentager jeg ”Hvorfor?”
”shh” siger han hurtigt og giver mig tegn til at kigge ned.
Der går et par vagter forbi. Den ene ser os. ”Præst Seto. Så du har fundet en kammerpige at tilbed i nat” siger han med et skævt smil. Seto smiler tilbage på den måde kun mænd kan forstå.
”Vær nu ikke for hård ved hende” siger han og åbner lågen.
”Det kommer an på om hun opfører sig ordentligt, men jeg lover ikke noget.” siger han og tager hårdt om mig. Jeg slipper et lille gisp af overraskelse. De deler et blik jeg ikke har set før. Vi går igennem lågen og bliver i skyggerne til vi når templet.
Seto kigger sig omkring inden vi løber igennem de smykkesøjler ved indgangen til templet. Han fører mig dybt ind i templet, ind til det hellige alter. Kun de hellige præster af Ras tempel, må være herinde. Alteret er af guld, belagt med alverdens ædelstene og på er siderne er der indgraverede hieroglyffer.
Erotiske noveller skrevet af A.Satini