Kvinders sexlyst
Forum: Det stille hjørne Af 406hdi • 2026-09-19 22:23 • 506 visninger
Kære kvinder.

Hvordan udvikler jeres sexlyst sig med alderen?
Min kære frue, har ikke længere den store lyst til sex, hvilket frustrere mig. Når vi taler om det, mener hun jo at jeg bare kan finde en anden. Men det er jo ikke det jeg har lyst til.
Men jeg savner sex, og ikke kun missionær en gang hver 2. Måned
Svar
Anne Louise
2026-09-24 19:30
En del mænd spørger om kvinders sexlyst og hvordan den udvikler sig med alderen.
Rigtig mange mænd herinde går med den frustration, at deres kvinde har mistet lysten.
Sygdom kan spille ind, men der er også et almindeligt tab af lyst til sex, der for mange kommer med alderen. Der er fysiologiske forklaringer på meget af det, se hvad jeg skrev i tråden "Kvinders sexlyst".

Manden står udenfor og banker på, men konen vil ikke lukke op.
Han forstår ikke afvisningen.
"Vi plejede at have det så godt!".
Han bliver frustreret, vred, føler sig afvist - det går ud over hans humør, selvfølelse og opfattelsen af sig selv som en "rigtig mand".
Konen har bare ingen lyst. Hun kan ikke forstå, at han stadig gider det pjat, bliver ked af det og træt af hans plagerier.
Det er følsomt og svært at snakke om.

Jeg sammenligner det sommetider med mad (det forstår vi danskere jo hvad er!)
Manden vil gerne spise aftensmad med sin kone - men hun har ingen appetit, måske ligefrem madlede.
Manden prøver det bedste han kan.
Han anretter det, der engang var hendes yndlingsretter.
Men det hjælper ikke. Hun har bare ingen appetit.
Han prøver noget nyt, stearinlys og hvid dug.
Vil du hellere have italiensk mad, skat? thai-food? burger? pandekager?...hvadsomhelst.
Men det hjælper ikke, når appetitten grundlæggende ikke er der.

Manden havner så ofte i det, jeg kalder "seksuel sorg" (rollerne kan også være omvendte - men det her er det mest almindelige).
Manden føler sig afvist og dum, som han står der veloplagt med hævet lanse, glad for konen og parat til lidt af hvert af det sjove...men ak!

Hans lyst bliver et problem mellem ham og konen,
han føler skam og han ved ikke, hvor han skal gå hen med det.
Hvor kvinder nok er vant til at snakke vores fysik med andre kvinder, har jeg indtryk af, at det er lukket land for de fleste mænd. Det er jo ikke ligefrem nogen succeshistorie.
Nogle mænd brokker sig nok til andre mænd over konen, der aldrig gider, og opnår forståelse, andre tier - de synes ikke de vil udlevere hende over for andre.
Så de lider i stilhed - og sørger.

Nogle mænd går til massagepiger eller sidespring, men de fleste har ikke lyst til det.
Så er der porno, videoer, noveller, telefonsex, "malkemaskiner" SW osv.
Det kan være godt nok, men det ændrer ikke på hudsulten og følelsen af at være afvist.
Selv den bedste video har ikke kropsvarme og bløde kvindelige former.
Højre hånd er nu engang ikke en kusse.

Og - jeg kender ikke nogen løsning.
Desværre.
Jeg har selv prøvet efter et par fødsler og en fødselsdepression at være den, der ingen lyst havde og bare måtte afvise.
Jeg kan sige, at det ikke ligefrem en rolle, man vælger med nogen glæde eller stolthed.
Men kroppen styrer altså - og sammenligningen med madlede er nok ikke ved siden af.
Jeg husker fornemmelsen: En mand tæt på min krop, eller ligefrem indeni - bvadr, bliv væk fra mig. Det er ikke p-pille, det er nix pille!
Det skiftede heldigvis for mig efter nogle år, men jeg forstår følelsen,
i øvrigt også af at blive afvist, fordi min mand for nogle år siden mistede lyst og evne.

Og: Der er ikke noget quick-fix eller piller man kan tage.
Jeg er ikke læge, men en af patienterne, så at sige.

Min psykolog sagde for nogle år siden, at "i seksualiteten samler alle vores følelser sig", hvilket var ret klargørende at høre.
Alle vores følelser.
The good, the bad and the ugly.
Glæden, stoltheden, begæret, livslysten, men også smerten, sorgen, ubehaget.

Så det at få talt om dette nederlagsfyldte område er et minefelt,
sårbart for begge parter.
Derfor er noget af det vigtige i disse frustrationer og sorger er, at man ikke begynder at bebrejde partneren noget, hverken den ene eller den anden vej.
Vi er, som vi er med vores kroppe, fysik, lyster eller mangel på samme.
Angreb og beskyldninger gør kun det hele værre.

Jeg har nok ikke så meget mere at bidrage med i denne omgang.
Men det kunne være fint med en åbning om det herinde.
Anne Louise
2026-09-21 13:07
Hvis man ikke vidste det:
En stor del af kvinders faldende lyst til sex har elementært banale biologiske årsager.
Med menopausen/overgangsalderen mindskes produktionen af kønshormoner, østrogen- og testosteron.
Kroppen signalerer, at den ikke skal have flere børn, så hvorfor have sex?
En del kvinder - ikke alle - oplever at lysten falder.
Dertil kommer mindre gennemstrømning af blod i underlivet samt tørre slimhinder (= tørhed i skeden).
Hedeture og nattesved kan forstyrre søvnen, hvilket giver træthed og svingende humør. Man føler sig ikke så "lækker" som før, uanset hvad manden tænker.

Mænd tænker, at det er et valg - og føler sig "valgt fra". De har stadig lysten og synes stadig kvinden er attraktiv.
Der følger en frustration og en "seksuel sorg" (mit eget udtryk).
Jeg har skrevet med temmeligt mange mænd herinde om emnet, sååå...du er ikke alene.

Det er vigtigt at forstå, der er altså ikke så meget tale om et "fravalg" af manden - det er mere kvindens krop, der har truffet "valget" på hendes vegne.
Det er ligeledes også vigtigt at forstå at en del kvinder føler det som et nederlag for dem som kvinder, at de nu ikke har samme lyst til at være sammen med manden som de havde før.

Løsninger? Bare jeg havde. Så ville jeg komme det på flasker og blive millionær på at sælge dette vidundermiddel.
Nej, det er et ømtåleligt og svært emne at tale om i parforholdet.
Skuffelser, frustrationer og bebrejdelser ligger lige under overfladen, men sexlyst kommer nu engang ikke på kommando, heller ikke selv om manden prøver at være sød og tålmodig.
Og måske er lysten bare væk for altid - og her er det vigtigt at sige: Det er ikke nogens fejl, hverken mandens eller kvindens.
Man må prøve at tale om det, så godt man kan.
Fysisk: Skal der bare noget glidecreme til? Skal vi bare have sex og fysisk nærvær på andre måder?
Mentalt: Kvinden kan jo også føle, at manden er uopmærksom og ukærlig udover onsdagsknaldet. Sjusket med sig selv og uromantisk. Her er måske noget, der kan arbejdes med. Ikke at der er nogen garanti for sex, men måske er det bare godt for jeres parforhold.
candy73
2026-09-24 16:07
Wow et virkelig godt , informativt og godt skrevet svar som mange kunne blive klogere af at læse. Jeg er en kvinde på 53 der endnu ikke er kommet i overgangsalderen og min ekstremt høje sexlyst er og bliver nærmest bare højere og højere. Min stakkels søde kæreste kan ikke følge med så her må legetøjet frem en del gange i løbet af ugen Jeg er spændt på at se hvad der sker når jeg engang kommer i overgangsalderen. Jeg er sikker på min kæreste vil blive glad hvis min lyst normalisere sig haha.
Sinceramante
2026-09-21 16:42
Virkelig godt, sobert og informativt svar, Anne Louise!

Gjorde mig faktisk klogere, på trods af at jeg egentlig godt vidste det meste.
Bent68
2026-09-21 14:38
Tak for et godt skriv Anne Louise
Micra12
2026-09-21 12:41
Kun på egne vegne. Det ligner mine erfaringer. Jeg ville ønske at få nogle kvinder på banen, som kan fortælle lidt om deres erfaringer og viden om kvindernes oplevelser og bevæggrunde.