Mia tog en slurk vin og kiggede på hende et langt øjeblik.
»Har du prøvet at fortælle ham præcis hvad du vil have?«
»Ja. Han prøver. Han er sød. Men han spørger hele tiden om det er okay, og så bliver det for pænt.«
»For pænt.«
»Jeg vil ikke have pænt. Jeg vil have at han ikke stopper.«
Mia nikkede langsomt. »Hvad med vibrator?«
»Tre stykker. En bullet til tasken, en til sengebordet og en stor til de dårlige nætter.«
»De dårlige nætter?«
»Dem hvor han sover og jeg stadig er vågen klokken to.«
Mia åbnede munden og lukkede den igen. »Okay. Hvad med de der apps? Porno?«
»Ja. Jeg har favoritmapper.«
»Favoritmapper.« Mia gentog det som om hun prøvede at oversætte det til et sprog hun ikke talte. »Okay. Hvad med at sige det til ham direkte – at han skal være mere... aggressiv?«
»Jeg har prøvet. Han bliver usikker. Begynder at spørge om det er okay hvert andet minut. Hvilket er sødt. Men det dræber det fuldstændigt.«
»Åbent forhold?«
Sofie tøvede et sekund. »En gang.«
Mia kiggede op. »Seriøst?«
»Han vidste det. Vi aftalte det. En weekend han var på arbejdsrejse.«
»Og?«
»Det hjalp ikke. Det handler ikke om antal. Det handler om at blive mødt ordentligt.«
Mia sad stille et øjeblik. »Tantra? De der kurser?«
Sofie smilede skævt. »Jeg sad i en cirkel med otte mennesker og lærte at trække vejret ned i bækkenet. Det var fint. Men nej.«
»BDSM?«
»Jeg har prøvet remme. Bind for øjnene. En mand der var meget god til det med et bælte.« Hun tog en slurk vin. »Det var faktisk godt. Men det var ikke ham.«
Mia stirrede på hende. »Du har prøvet... rigtig meget.«
»Ja.«
»Og intet slukker det helt?«
»Nej. Det tager kanten af. I et par timer. Og så starter det igen.«
Der blev stille. Regnen fortsatte mod ruden. Mia kiggede ned i sit glas – et halvt glas rødvin hun havde siddet med i tres minutter.
»Jeg forstår det ikke,« sagde hun til sidst. Ikke fordømmende. Bare ærligt. »Jeg mener det. Jeg kan ikke forestille mig det.«
»Hvordan er det for dig?« spurgte Sofie.
Mia lo – et lille, lidt trist grin. »Mikkel spørger en gang imellem. Jeg siger ja fordi jeg kan se han har lyst. Vi slukker lyset. Det tager et kvarter. Han falder i søvn. Og jeg tænker at det var hyggeligt.«
»Hyggeligt.«
»Ja.« Mia trak på skuldrene. »Jeg tror han synes det er fint. Jeg tror jeg synes det er fint. Det er bare... ikke noget jeg tænker på. Ikke noget jeg savner når det ikke sker.«
Sofie kiggede på hende. »Savner du aldrig det?«
Mia åbnede munden. Lukkede den. Tænkte over det på en måde hun ikke rigtig havde gjort før.
»Jeg savner måske... at det betød noget,« sagde hun langsomt. »At det ikke bare var noget vi gjorde fordi det hørte til. At han en gang imellem kiggede på mig som om han virkelig ville have mig.« Hun stoppede. »Det lyder trist når jeg siger det højt.«
»Det lyder ærligt,« sagde Sofie stille.
De sad med det et øjeblik.
»Vil du bytte?« sagde Sofie til sidst.
Mia lo – et rigtigt grin denne gang. »Noget midt imellem ville være rart.«
»Ja,« sagde Sofie. »Det ville det.«
De drak vin. Regnen. Gulvlampen.
»Du er ikke forkert,« sagde Mia efter et stykke tid. »Det ved du godt, ikke?«
Sofie kiggede på hende. »Nogle dage.«
»Du er bare meget. Og jeg er bare lidt. Og ingen af os har fundet ud af hvad vi skal stille op med det.«
Sofie nikkede langsomt.
De sad tæt. Sofie kiggede på Mia – på det rolige ansigt, de stille øjne.
»Tak,« sagde hun. »For ikke at se på mig som om jeg er forkert.«
Mia smilede. »Du er ikke forkert.«
De sad stille. Og så – ikke dramatisk, ikke planlagt – bøjede Sofie sig frem og kyssede hende. Blødt. Kort. Som om hun testede om noget var reelt.
Da hun trak sig tilbage var hendes øjne stadig lukkede et sekund.
»Undskyld,« hviskede hun. »Det ved jeg ikke hvorfor jeg...«
Men Mia sagde ingenting. Hun lagde en hånd på Sofies kind – langsomt, forsigtigt – og mærkede varmen fra hendes hud mod sin håndflade. Og så bøjede hun sig frem igen.
Det andet kys var anderledes. Mia der valgte det denne gang. Hendes læber mod Sofies – bløde, varme, uden hast. Ingen der pressede på. Ingen der ville et bestemt sted hen. Bare to mennesker der kyssede hinanden ordentligt for første gang i lang tid.
Sofies hånd fandt Mias skulder – hvilede der, ikke for at trække hende nærmere, bare for at mærke hende. Mia lagde sin hånd over Sofies. De kyssede langsomt, dybt, som om de begge havde glemt at man kunne gøre det sådan.
Da de til sidst skiltes hviskede Mia – næsten for sig selv:
»Wow.«
Sofie lo stille. »Ja.«
De sad med panden mod hinanden et øjeblik. Åndedrættet roligt.
Sofie mærkede noget hun sjældent mærkede. Ikke sulten. Ikke det bankende, krævende begær hun kendte udenad. Noget roligere. Et nærvær. Som om kroppen for en enkelt gang bare var der – tilfreds med præcis det øjeblik den var i.
Mia mærkede noget hun ikke rigtig kunne huske at have mærket. Ikke hyggeligt. Ikke et kvarter i mørket med lyset slukket og Mikkel der rullede af og faldt i søvn. En varme der startede i brystet og bredte sig langsomt – ikke voldsomt, bare stille og insisterende. Et ønske. Ikke om mere, men om at blive i det her.
»Jeg tror vi begge er understimuleret,« sagde Sofie stille. »Bare på hver vores måde.«
Mia nikkede langsomt. »Du har for lidt nærvær. Jeg har for lidt... alt.«
»Noget midt imellem ville være rart.«
»Ja,« sagde Mia. »Det ville det.«
De drak resten af vinen i stilhed mens regnen fortsatte mod ruden. Ingen af dem flyttede sig væk. Skulder mod skulder, hånden der stadig lå over hånden.
Det løste ingenting.
Men noget i rummet var anderledes end da aftenen begyndte
Erotiske noveller skrevet af Fyssen