"Hvad så Andreas, har du valgt at være grim idag?"
Stephanies nedladende stemme skærer igennem baggrundsmumlet på gangen hen mod klasselokalet. Hun passerer mig på vej til første time. Det skal nok passe at jeg er grim at se på. Det moment af stille lykke som Anja gav mig i går aftes overlevede ikke endnu en skudveksling med Ida her til morgen. Hun virker ikke til at være kommet nogen vegne. Og jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal håndtere hende. Alt hvad jeg forsøger preller af. Det går mig på. Jeg er ufriseret, klædte mig på med hovedet under armen, og jeg kan mærke at mit ansigt spænder.
"Årh tag da og hold kæft, gider du?" Det sidste jeg kan tage mig af lige nu er klikerne, og alt deres pis. Alligevel giver det mit indestængte raseri et ekstra nøk. Måske fordi der her er noget jeg faktisk kan tillade mig at tage det ud på.
"Halloo! Nu må man slet ikke tale til Herren længere? Har nogen jokket i Herrens sukkermad her til morgen?" Hendes stemme er hånligt drillende. Jeg vender mig om mod hende, og ser hende i øjnene. Vil bede hende om at skrubbe af. Men det er som om det glipper for mig. De trykkende tanker vil ud.
"Min mindreårige lillesøster er blevet groomet af en voksen mand, hvis du endelig vil vide det! Det sidste jeg orker lige nu er at skulle høre på latterligt teenage-tøsefnidder!"
Allerede mens jeg siger det, tænker jeg at det er dumt. At give Steph sådan en godbid og samtidig svine hende til. Men det er som om et eller andet snapper i hende. Ansigtsudtrykket skifter fra hånligt til noget koncentreret og dybt alvorligt.
"Shit! Er hun en af de tre fra taekwondo-klubben?"
"Hun var meget tæt på at blive nummer fire." Det overrasker mig faktisk lidt at Steph har set og registreret historien. Så vidt jeg ved har hun ingen forbindelser til taekwondo-miljøet. Men det kan selvfølgelig være hun kender nogen.
"Fuuck! Var hun sammen med ham?"
Jeg tænker flygtigt at jeg ikke burde begynde at fortælle alle mulige private ting til skolens største bitch. Men der er noget ved Stephs koncentrerede alvorsfjæs, hendes insisterende opmærksomhed, der får mig til at fortsætte.
"Nej, de nakkede ham først!"
"Hvordan har hun det så nu?"
"Total denial. Hun vil ikke engang tro på at der er sket noget med de andre. Hun er sikker på at hun var hans eneste ene."
"Ja! Det er sådan de gør! Får en til at tro at man er den mest fantastiske prinsesse. Og når de så er færdige, så skærer de en ned. Fjerner dit selvværd, din tro på det du oplevede. For at du ikke skal sige noget."
Stephanie siger det med en heftighed der kommer helt bag på mig. Jeg er usikker på hvordan jeg skal svare.
"Den del nåede hun så heldigvis ikke til." mumler jeg lidt forfjamsket.
"Men hun kommer igennem det alligevel! Når det går op for hende hvad der i virkeligheden er foregået. Hun kommer til at føle sig dum, og værdiløs, og alt muligt lort. Og så skal du være der for hende! Andreas, sig mig, hvad gør du for hende lige nu?"
"Det ved jeg sgu ikke. Prøver at fortælle hende at hun skal glemme ham. At vi holder af hende. At det ikke er hendes skyld. Et eller andet. Men det er som om det preller af det hele. Hun råber bare af os."
"Men du skal sige det alligevel! Du skal fortælle hende at hun er verdens sødeste og smukkeste og mest fantastiske lillesøster. Uanset om det er sandt eller ej! Det kan godt være at hun vrænger af dig, men hun hører det. Og hun har brug for at høre det! Andreas, lov mig at du vil sige det!"
"Det skal jeg nok. Men jeg ved sgu ikke om.."
"Det hjælper! Tro mig, det hjælper!"
Gangen er ved at være tom omkring os. Hun drejer om på hælen og skynder sig ned mod sit eget klasselokale. Jeg kigger fortumlet efter hende. Det går langsomt op for mig at hun lige har fortalt mig noget om sig selv som jeg ikke vidste, og som jeg ikke skulle have vidst.
Resten af skoledagen er jeg usikker og forvirret. Jeg har lyst til at tale mere med Stephanie, men er bange for at det skal virke som om jeg snager. Jeg tekster frem og tilbage med mor, som er hjemme sammen med Ida. Besøget af politi og psykolog er afsluttet ved et-tiden. Mor skriver kortfattet at Ida er udmattet. Jeg fornemmer at der er sket meget her til formiddag, men at mor ikke orker at forklare det over Messenger. Hun har aldrig rigtig brudt sig om den måde at kommunikere på. Jeg er rastløs og fraværende de sidste to timer. Skriver til Malthe og Simon at jeg ikke kommer og træner idag, skyder forklaringen til hjørne. Da klokken bliver tre skynder jeg mig hjem.
Ida er på sit værelse da jeg kommer. Selvfølgelig. Jeg banker på døren, tør ikke brase ind på den måde jeg gjorde igår.
"Ida?"
"Hvad er der?" Hendes stemme er en svag mumlen, næsten uhørlig gennem døren. Meget langt fra den attitude hun havde på i morges.
"Hvordan går det for universets mest fantastiske lillesøster?" Jeg føler at det lyder hult. Sådan har jeg jo aldrig talt til hende før. Tvinger mig selv til at huske Stephs ord. Hun hører det. Og hun har brug for at høre det.
"Det ved jeg ikke noget om!"
"Må jeg komme ind?"
"Nej."
"Ida.."
"Jeg sagde nej!"
Jeg står ubeslutsomt uden for døren, kan ikke få mig til at overhøre Idas besked. Mor kommer ud i gangen, hun gør en håndbevægelse op imod mit værelse. Jeg går derop, og smider mig ubeslutsomt på sengen. Mor kommer ind et øjeblik efter.
"Hvordan går det for hende?"
"Dårligt."
"Er hun.. kommet videre?"
"Ja. Hun forstår bedre nu hvad det er der er sket. Men det gør det ikke nemmere for hende. Nok snarere tværtimod."
"Hvordan gik besøget?"
"Da de kom afhørte de hende i første omgang, og fik hendes forklaring på hvad der var foregået. Hun var i total forsvarsposition. Hende psykologen prøvede så at snakke lidt med hende, men hun var helt afvisende. Så viste ham politimanden hende.. noget. Noget som de havde fundet på hans computer."
"Hvad? Pædo-porno?"
"Han havde åbenbart taget nogle film. Af ham, og Agnes. Der var også en med Nete. Jeg tror de havde fundet mere end det. Og han havde.. delt de film med nogen. Du ved, på sådan nogle krypterede steder. Dark Web. Han havde også kommenteret. Meget.. nedgørende. Og en af kommentarerne var at.. at der snart var.. en ny..".
Mor kan ikke færdiggøre sætningen. Det løber mig koldt ned ad ryggen. Hold da helt kæft mand. Hvad må Ida ikke tænke? Hun havde måske allerede aftalen med ham? Mor besvarer spørgsmålet for mig.
"Hun skulle have.. set ham. I dag. Lige nu, tror jeg." Hendes stemme er grådkvalt.
"Hvordan tog hun det så?"
"Hvordan skal jeg sige det? Hele den der romantiske forestilling hun havde bygget op omkring det brasede jo sammen som et korthus. Hun skiftevis skreg, og trak sig sådan helt ind i sig selv. Psykologen var egentlig god, tror jeg. Men der var ikke rigtig noget der kunne hjælpe. Til sidst gik de. Ida var helt udmattet, og gik ind til sig selv."
"Og hvad så? Altså, hvad skal vi gøre?"
"Psykologen siger at vi skal snakke med hende alt det vi kan. Alt det hun vil give os lov til. Men vi må ikke presse hende. Vi skal checke op på hende jævnligt. Og vi må ikke lade hende være alene hjemme. Det er der vi er, Andreas. Årh for helvede.."
Hun hulker stille, og jeg holder lidt om hende. For fanden en lortesituation det her. Min telefon snurrer i lommen. Jeg er på nippet til ikke at tage den. Men det kunne jo være Anja. Jeg tager den op, genkender ikke nummeret. Jeg tager den. Det er Stephanie!
"Hej Andreas. Jeg.. jeg ville bare høre hvordan det gik. Med din søster. Hvis det er.. okay?"
"Det går ad helvede til!"
"Shit! Hvordan?"
"Hun er havnet der hvor du sagde hun ville havne." Jeg kan se at mor kigger undrende på mig.
"Okay. Er hun helt nede?"
"Totalt. Hun vil ikke snakke med os. Der var en psykolog.. hun sagde at vi ikke måtte lade hende være alene hjemme."
"Fuck! Andreas.."
"Ja?"
"Tror du jeg må komme forbi? Altså og prøve at snakke med hende?"
Det overrumpler mig totalt. Tanken om overhovedet at skulle have Steph indenfor døren virker umiddelbart forkert. Men kan jeg tillade mig at sige nej? På Idas vegne? Steph kommer trods alt med noget som hverken vi eller de professionelle har. Personlige erfaringer.
"Ja, kom bare over hvis du har lyst. Men jeg kan ikke love dig at du også får lov til at snakke med hende."
"Det må vi se på når jeg er der. Hvor er det du bor?"
Jeg giver hende adressen. Hun siger at hun er der om fem minutter. Vi ringer af.
"Hvem var det?" spørger mor.
"En pige fra gym, som selv har prøvet at blive misbrugt. Tror jeg nok. Jeg snakkede med hende her til formiddag. Hun kommer herover nu."
"For at snakke med Ida?"
"I det mindste prøve."
"Andreas, tror du det er en god ide?"
"Jeg har ikke bedre ideer. Har du?"
Mor tænker et par sekunder.
"Nej. Jeg har ingen bedre ideer."
Steph er der ganske rigtigt indenfor fem minutter. Vi hilser afmålt, forbeholdent. Hun kigger sig omkring, som om hun var en smule overrasket over hvordan vi bor. Jeg banker på Idas dør.
"Ida?"
"Ja?"
"Der er kommet en som jeg godt kunne tænke mig at du ville snakke med."
"Jeg gider ikke!"
"Please, Ida!"
"Hvorfor?"
"Fordi hun ved hvordan du har det."
"Hvordan skulle hun vide det?"
"Hvordan tror du?"
Ida er tavs i nogle sekunder. Steph bider sig i læben. Håndterede jeg det mon korrekt? Det her kan heller ikke være nemt for hende.
"Kom med hende, så." lyder det derinde fra. Jeg åbner forsigtigt døren, og vi går ind på værelset.
Ida er et forfærdeligt syn. Hendes hår er uglet, ansigtet rødt, trist, forgrædt. Hun stirrer sløvt på Steph, som præsenterer sig.
"Hej Ida. Jeg hedder Stephanie." Ida kigger uanfægtet på mig.
"Er det ikke hende bitchen der kører klike-svinet mod dig og Anja på gym?"
Jeg kan se at Steph ligesom krymper sig, en mørk trækning går over hendes ansigt. Som om hun pludselig så sig selv udefra. Og ikke kunne lide hvad hun så.
"Jo. Og I to skal snakke sammen nu. Uden mig." Jeg siger ikke mere, vender mig bare om og går ud af værelset. Vi havde slet ikke snakket om hvordan det skulle foregå. Men det her føles rigtigt. De må finde hinanden i det rum som kun de har tilfælles. Tror jeg. Eller også er jeg bare en rådvild kryster der stikker af.
Jeg lytter forsigtigt ved døren, mest for at høre om Ida protesterer, eller de ryger ud i et kæmpe skænderi lige med det samme. Men jeg hører kun lyden af dæmpede stemmer. Jeg går forsigtigt væk fra døren. Mor har lyttet på afstand.
"Tror du det går?"
"Jeg ved ikke. Så længe Ida ikke smider hende ud."
Jeg går op på mit værelse, kigger på noget NanoLens-arbejde. Vil gerne have et eller andet fra hånden, hvis jeg nu må blive hjemme imorgen. Kodestumper og følelsesvirvar kører i parallelle spor oppe i mit hoved. Så banker det på døren. Jeg ser på uret, det er næsten to timer siden at Steph dukkede op! Shit. Jeg åbner døren, Steph kigger ind på værelset, bider sig igen i læben.
"Hvordan gik det?"
"Jeg fik da snakket med hende. Hun har det rigtig dårligt. Det er der heller ikke noget at sige til. Men jeg tror at hun kommer igennem det. Husk nu at give hende en masse kærlighed!"
"Det skal vi nok. Men jeg ved ikke om hun vil høre på det. I to kunne vel godt blive enige om at jeg er verdens største nar?"
Jeg prøver at sige det lidt humoristisk, men Stephanie stirrer bare på mig, intenst og gravalvorligt.
"Andreas, Ida holder af dig! Rigtig meget. Det sagde hun selv til mig. Og det skal du altid huske dig selv på! Hvis hun ikke virker sådan er det fordi hun har det mega svært."
"Okay. Fair nok. Er der ellers noget vi skal gøre, synes du?
"Jeg ved det ikke. Det er vist egentlig ret banalt. Tal med hende når hun har behov for det. Vær der for hende."
Jeg mærker en dårlig samvittighed presse sig på.
"Hør her Steph, det Ida sagde lige da.."
"Tænk ikke på det. Hun har jo ret. Andreas, alt det der med jeres far.. det vidste jeg altså ikke."
De har åbenbart fået talt om en hel del. Jeg trækker på skuldrene. "Det er hvad det er. Jeg er altså virkelig taknemmelig fordi du ville snakke med hende."
"Det er mig der skal sige tak! Fordi du gav mig lov. Og også.. tak fordi du ikke spørger!"
Jeg nikker, ingen af os kan rigtig finde på mere at sige. Hun vender sig om, går hen mod trappen.
"Vi ses senere. Ikke?"
"Jo. Det gør vi. Tak, Stephanie!"
Hun går ned ad trappen, og hilser kortfattet af på mor. Jeg hører hoveddøren smække. Smider mig igen på sengen, uden at kunne samle mig om noget. Et par minutter senere banker det igen på døren.
"Kom bare ind!" siger jeg sløvt, tænker det vel er mor der vil høre mere om hvem det lige var vi havde besøg af. Men det er Anja. Og hun ser helt oprevet ud.
"Hej Andreas! Så jeg lige Stephanie komme ud fra jeres hus?"
"Ja, det gjorde du nok." siger jeg, stadig med neutral stemmeføring, mens min hjerne begynder at komme i omdrejninger. Hvad mon Anja tænker lige nu?
"Ville du have noget imod at fortælle mig hvad der foregår?"
Hvis alt andet fejler, så prøv med sandheden. Jeg forklarer hende om vores infight i morges, om Stephanies besøg hos Ida, om den korte snak vi lige havde. Anja ser mere og mere overrumplet ud.
"Du lod hende simpelthen snakke med Ida? Alene?"
"Ja."
"Og du tror at hun selv er blevet misbrugt?"
"Enten hende, eller en der står hende meget nær. Men jeg tror det er hende selv. Det er virkelig noget der berører hende. Den måde hendes attitude skiftede på imorges, lige så snart jeg nævnte det. Selvom hun overhovedet ikke kendte Ida."
"Jeg har bare svært ved at se det for mig. Altså, at hun skulle være overgrebsoffer."
"Hvorfor? Det giver vel på en måde god mening?"
"Hvordan?"
"Kan du ikke huske Julie snakkede om at Stephanie absolut ville være den smarteste, og klassens midtpunkt? At der var noget der drev hende, noget stærkt, som Julie ikke vidste hvad var?"
"Og det skulle være et gammelt overgreb?"
"Hun var meget optaget af den her vinkel med at overgrebsmanden nedbryder ens selvværd, og tro på egne oplevelser. Det var næsten det første hun overhovedet snakkede om. Hvis nu hun har været igennem sådan noget, så kan det vel være en måde at kæmpe tilbage på. Ligesom sige fuck ham, jeg ER nogen!"
"Jeg har bare meget svært ved at se Stephanie som et offer. Efter alt det hun har gjort mod os!"
"Man har jo ikke automatisk ret i alt bare fordi man er offer for et eller andet."
"Måske. Men altså, det er sgu da totalt freaky at hun nu snakker med.."
Lige idet hun siger det banker det igen på døren. I stedet for at sige kom ind åbner jeg den selv. Til min overraskelse er det Ida der står udenfor. Hun har fået lidt mere samling på sig selv, men hendes hår og tøj er stadig pænt meget i uorden.
"Hej Andreas. Hej Anja." siger hun, ligesom lidt usikkert.
"Hej Ida, hvordan går det?" spørger Anja inden jeg selv når at sige noget.
"Ikke så godt. Men, Andreas, jeg ville bare gerne sige tak til dig."
"For hvad?"
"Fordi du gav hende Stephanie lov til at komme her. Det var altså virkelig sødt af dig!"
"Hvordan gik det?"
"Det var godt, tror jeg. Det var også hårdt. Men det var godt at snakke med en der ligesom.. havde prøvet det. Hun gav mig nogle ting som jeg måske kan bruge. Men hun kan jo ikke fjerne følelsen af at være verdens største idiot!"
"Ida, du er sgu ikke nogen idiot. Det er ham der er en kæmpe idiot! Du er verdens skønneste og dejligste lillesøster. Det skal du altid huske dig selv på."
"Ja det er sødt du siger det, men derfor er jeg jo stadig en idiot. Alt det romantiske lort jeg gik og bildte mig selv ind. Hold kæft hvor ser det dumt ud på afstand. Og jeg kan godt se alt det der du siger, og det Stephanie siger, men følelsen af at være dum og naiv og svigtet forsvinder ikke af den grund. Jeg ved fandeme ikke hvordan jeg nogen sinde skal kunne stole på en mand igen!"
"Rolig nu, Ida. Der findes altså fyre man godt kan stole på!" siger Anja, og kæler demonstrativt for min nakke imens.
"Ja, det synes du nok. Skal I så til at bolle nu?"
Spørgsmålet kommer temmelig meget bag på mig. Heldigvis er Anja hurtig til at svare.
"Nej, jeg skal ned og træne. Og så skal jeg på arbejde i aften. Jeg ville bare lige kigge forbi for at se hvordan det gik."
"Med mig?"
"Ja, hvem ellers?"
"Okay. Tak. Det er bare fordi.. jeg tror ikke så godt jeg kan klare at høre på nogen der boller lige nu."
Hun vender rundt, går ud ad døren og ned ad trappen uden at sige mere. Som om det er noget hun er lidt bange for at skulle diskutere. Anja og jeg kigger målløse på hinanden.
"Så blev det ligesom sagt! Hvad gør du i eftermiddag?" spørger Anja.
"Bliver hjemme. Måske løber jeg en tur for mig selv. Men det skal koordineres med mor. Vi må ikke lade Ida være alene hjemme."
"Siger hvem?"
"Psykologen som var med ved politiafhøringen."
"Okay. Tror du at hun.."
"Ærlig talt nej. Jeg tror det er noget de siger for en sikkerheds skyld. Men så igen - ingen af os har jo prøvet noget der bare ligner det her."
"Nå, men så må jeg jo nok sove alene i nat."
"Jeg håber det er OK. Det føles sgu lidt forkert at tage hjemmefra lige nu."
Vi snakker lidt mere, så smutter Anja ud af døren. Resten af dagen og aftenen laver jeg skolearbejde og NanoLens ting. Jeg aftaler med mor at jeg skipper eftermiddagstimerne imorgen, og bliver hjemme fra NanoLens. Så kan mor få en halv dag på arbejde. Det er vel sådan vi må prøve at gøre det. Improvisere os frem fra dag til dag.
Onsdag er jeg hjemme til klokken 12, snakker et stykke tid med Ida, indtil hun ikke orker mere, og går så op til mig selv med noget frokost. Koder, laver skolearbejde, tænker uroligt på Ida. Fem minutter over tre ringer det på døren. Jeg når ikke en gang hen til min egen dør inden jeg hører Ida åbne nedenunder, og lyden af Stephanies stemme. Nåda, hun kommer simpelthen igen. Og det må være noget de har skrevet om. Jeg trækker på skuldrene, bliver oppe hos mig selv så de kan være i fred. Fortæller mig selv at det må være godt nok. At det var det rigtige at få Stephanie på banen.
Kort efter går døren igen, og jeg hører skridt på trappen. Denne gang er det Anja. Vi kysser og krammer lidt, og hun spørger til Ida. Jeg fortæller at Steph er på besøg igen.
"Jeg syntes nok at jeg hørte hendes stemme derindefra. Er det noget de selv har aftalt?"
"Ja, jeg vidste ikke noget om det."
"Så må Ida vel være glad for det."
"Det vil jeg tro. Jeg er sgu også lidt glad for det. Altså, at der er nogen hun selv har lyst til at snakke med."
"Hun snakker ikke med jer?"
"Jo, men.. der er jo grænser for hvor meget vi egentlig kan sige. Jeg føler lidt at jeg gentager de samme fraser igen og igen. Det hjælper nok på hendes humør at vi er der til at lytter, men efter et stykke tid kan hun ligesom ikke mere, og går ind til sig selv igen. Men med Steph har hun måske noget mere at snakke om. Jeg ved det sgu ikke."
"Bliver du hjemme i aften?"
"Ja, det tror jeg. Mor er på arbejde lige nu. Men vi skal også have snakket lidt."
"Selvfølgelig. Jeg må styre min liderlighed lidt endnu."
"Er det slemt da?" siger jeg med et grin.
"Det er MEGET slemt." griner Anja tilbage. Hun har den der tætsiddende t-shirt på som hun fik i butikken med tøj til store piger. Hendes bryster ser godt ud i den, brystvorternes konturer træder synligt frem under stoffet. Tanken om at de bryster længes efter mine hænder får det faktisk til at kilde lidt.
"Du må spille noget Rub."
"Det er overhovedet ikke det samme. Men jeg sidder faktisk og nørkler lidt med det. Får Julies del til at fungere bedre. Jacob har snakket om at han godt vil hjælpe med at pushe det lidt. Han har sin egen server stående."
"Jacob??"
"Ja, Bjarne havde vist introduceret ham for det. Og nu er han blevet helt hooked."
"Det var satans."
Vi hører døren gå nedenunder. Jeg kigger ud af skråvinduet og ned på gaden, ser Ida og Steph gå afsted i overtøj.
"Nu ser det sgu ud som om de skal ud at gå tur."
Anja kommer over og kigger med.
"Sørme så. De ser ud til at snakke godt sammen. Hvor tror du de går hen?"
"Aner det ikke, men de tog stien ned mod søen."
Anja tager fat om mit håndled og trækker mig væk fra vinduet.
"Så er det fandeme nu!"
Hun flår t-shirten over hovedet i en bevægelse, så brysterne danser i den frie luft. Jeg skal lige til at protestere, sige at jeg ikke ved om jeg kan. Men så mærker jeg at det kan jeg udemærket godt. Jeg hiver min egen trøje over hovedet, sparker bukser og underbukser af, min pik strutter lige op i vejret. Anja kaster sig op på sengen på alle fire, med benene godt spredt ud. Hun ikke ulejliget sig med at tage g-strengen af.
"Tag mig, Andreas!" siger hun hektisk. "Tag mig som en so! Lige her og nu."
Hendes dyriske liderlighed tænder mig voldsomt. Jeg snapper et kondom fra skålen på natbordet, får det på med febrilske bevægelser, og kommer op i sengen på knæ mellem hendes ben. Trækker g-strengen til side og glider ind.
"Åååh ja, helt op!" stønner Anja, dybt, ophidset. Hun vrider sig energisk foran mig, for at få den godt rundt. Jeg begynder at støde i hende. Prøver at tage det forsigtigt, men det er som om vores gensidige ophidselse bliver selvforstærkende, og jeg begynder at kneppe hende hårdt, vedvarende. Hun stønner, hviner og vrider sig, og det begynder at kilde voldsomt ude i spidsen. Det er som om der pludselig er åbnet op for et reservoir af lyst som har ligget og gæret under låg på grund af alt det her med Ida. Jeg kommer, heftigt og alt for tidligt. Vælter Anja om på ryggen med en kraftanstrengelse, så hendes arme og ben stikker i vejret. Dykker ned mellem hendes lår, stikker to fingre op, samtidig med at jeg turboslikker på klitten. Hun stønner og grynter dybt, gutturalt, griber om brysterne med sine egne hænder, ælter dem. Hun kommer dumpt, voldsomt, jeg er helt oppe at køre, og fortsætter uanfægtet mit arbejde. En ny orgasme får safterne til at sprøjte ud i mit ansigt. Min pik rejser sig igen, jeg snapper et nyt kondom på, og kaster mig over hende, griber omkring hende, får hænderne fulde af hendes balder samtidig med at jeg støder op i hende. Vi stønner om kap, ruller rundt, støder og vrider os, arbejder med og mod hinanden. Jeg suger begærligt på hendes brystvorter, og hun stikker en agressivt vrikkende finger op i mit røvhul. En intens, simultan orgasme ruller igennem os, og vi kollapser svedige og stakåndede på det fugtige og krøllede lagen. Netop som vi begynder at komme til hægterne igen hører vi hoveddøren gå.
"Den halve time blev godt udnyttet!" siger Anja. Hun ligger på ryggen med spredte ben, stadig med g-strengen på. Den røde silketrekant er krøbet godt ned over dusken i vores rasende samleje.
Jeg mumler bekræftende, stadig en smule fortumlet. I forhold til vores nænsomme erotik mandag aften var det her nærmest dyrisk, noget der bare skulle ud. Jeg rejser mig op fra sengen.
"Vi kan vel godt blive liggende lidt endnu?" siger Anja, men netop som hun er færdig hører vi trin på trappen.
"Shit!" siger jeg, griber mine bukser og underbukser, som ligger midt på gulvet, og begynder febrilsk at trække dem på. Anja sætter sig op i sengen med et sæt, og griber ud efter sin t-shirt. Det banker på døren, jeg skal lige til at sige noget, men så bliver den uden videre åbnet, og Stephanie kigger ind med et overrasket udtryk i ansigtet. Jeg står ude på gulvet i bar overkrop, Anja har fået t-shirten over hovedet, sidder på sengekanten i g-streng og bare ben.
"Shiit, undskyld!" udbryder Stephanie, men bliver stående hvor hun er.
"Det går nok." siger jeg. Skaden er jo sket. Hvis der da er en skade. Herregud, at se os halvt afklædte kan hun vel nok klare.
"Ej, men, jeg vidste ikke.. altså, har I lige..?"
"Bollet? Ja, det har vi, hvis du endelig vil vide det!"
Hun kan ikke lade være med at fnise lidt.
"Ida sagde faktisk at I sikkert ville gøre det. Jeg havde knap nok registreret at I kom hjem."
"Hun har gjort det klart at hun helst ikke vil høre os. Så det er med at udnytte tiden."
"Ja det ser I da også ud til at have gjort." Hun kigger ikke på mig, men stirrer fokuseret på Anja, som sidder på sengekanten og ser mopset ud.
"Hvad glor du på?" vrisser hun.
"Dine lår. De ser totalt stærke ud!"
"Hvad mener du med det?" spørger Anja mistroisk.
"Det jeg siger. Altså undskyld, men jeg har jo aldrig set dig uden tøj før, og jeg tror bare jeg tænkte at du var sådan.. ja, du ved, fed. Men du er jo totalt veltrænet! Det var slet ikke gået op for mig."
Anja ser stadig småfornærmet ud, men måske rammer komplimenten alligevel et eller andet. Hvis det da er en kompliment. Jeg kan ikke altid gennemskue de spil piger kører.
"Andreas har fået mig igang med vægttræning. Synes du jeg er for stor, da?" siger hun, endnu i forsvarsposition.
"Nej, slet ikke. Du er skideflot! Også den der t-shirt, den sidder vildt godt på dig. Du oser simpelthen af sex."
"Det var ikke det du sagde første gang du så den!"
"Hvad mener du?"
"Nede i centret. Jeg tror godt du kan huske det."
Jeg kan ikke få mig til at bryde ind i samtalen, men indvendigt krummer jeg tæer. For fanden, Anja. Hun prøver faktisk at række ud.
"Anja.." begynder Stephanie usikkert. Det er tydeligt at hun ikke har det godt med situationen.
"Ja?"
"Jeg.. jeg havde det ikke ret godt på det tidspunkt."
"Og det skulle gå ud over mig?"
"Det kom det i hvert fald til. Helt ærligt Anja, jeg er sgu ked af det der."
"Hvad havde du det da så dårligt over at du var nødt til at svine os til?"
"Spørger du fordi du vil vide det, eller bare for at disse mig?"
Stephanie taler roligt, kontrolleret. Det er som om Anja alligevel bliver usikker under hendes intenst alvorlige blik. Hun tøver et par sekunder inden hun svarer.
"Jeg vil gerne vide det. Hvis du altså vil fortælle det?"
"Jeg har ikke haft det så nemt med fyre på grund af.. noget der skete da jeg var mindre. Det jeg snakker med Ida om. Men altså, jeg ville gerne være den sejeste sild i hele 1.G, og så hørte det sig jo til at jeg skulle score den sejeste fyr. Som jo var Alexander." Hun siger det som om det nærmest var en objektiv kendsgerning.
"Seriøst? Du scorede ham bare for status?" Anja forsøger at lyde mere forundret end hun måske er.
"Ja, men i starten var det faktisk ret godt. Han gjorde sig umage, fordi han også gerne ville score mig. Og han er jo lækker, og det gjorde godt når jeg var sådan du ved.. sammen med ham. Han har den helt rigtige størrelse til mig. Kommer op lige der hvor det rigtig kilder, men ikke så langt så det gør ondt."
Både Anja og jeg taber underkæben lidt. Så meget oprigtighed havde vi måske heller ikke lige regnet med.
"Ja, okay?" får Anja fremstammet.
"Altså, det jeg vil frem til er, at jeg tænkte nu kunne jeg måske begynde at få det til at fungere.. normalt. Have et tilfredsstillende sexliv, du ved. Det er måske en selvfølge for jer, men det er det overhovedet ikke for mig."
Anja nikker, ligesom tankefuldt. "Og hvad så?"
"Jamen, efter noget tid var det som om han.. tabte interessen. Altså, vi blev ved med at være sammen, og han ville ligesom gerne vise mig frem. Overfor sin far. Sine venner. Men han havde mindre og mindre lyst til at bolle. Selvom jeg faktisk var ved at få rigtig meget lyst. Og så begyndte han at ville bolle mig i røven, når han overhovedet ville noget. Jeg synes egentlig ikke der er noget ved det, men okay, jeg vil da gerne gøre noget godt for ham. Det bliver bare så upersonligt. Jeg står der på alle fire, så jeg ikke engang kan se ham, og han knepper mig bagfra, men det er som om han ikke rigtig er til stede i det. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg tænker det, men fornemmelsen er meget stærk."
"Men han gør vel også noget for dig så?"
"Hvordan mener du?"
"Slikker dig, eller giver dig finger eller sådan noget?" Samtalen er pludselig meget klistret. Og den er stille og roligt gledet over i nutid.
"Nej, faktisk ikke. Hvis han overhovedet piller er det meget halvhjertet. At slikke tror jeg slet ikke jeg kan få ham til. Det er sgu nærmest som om han er bange for mine kønsorganer!"
"Okay?" Anja ser nærmest forundret ud.
"Så det var lidt det der var, dernede i centret. Jeg var frustreret over at jeg havde skolens bedste fyr, og så fik jeg alligevel ikke noget ud af det. Og så kom I to gående, og du havde de der lækre bukser på, og Andreas gramsede helt åbenlyst, og jeg tænkte på den der video hvor I havde rigtig god sex, og alt i alt kunne jeg bare ikke have det. Jeg var nødt til at skyde lidt i retning af jer."
"LIDT?"
"Ja, jeg ved godt det gik for langt. Vi endte jo med at blive smidt ud. Men det er den slags der sker for mig. Overgrebsmænd prøver at nedbryde ofrenes selvtillid, så de ikke sladrer. Jeg havde en skidegod psykolog, som forklarede det for mig. Men man kan godt erkende og forstå en følelse, uden nødvendigvis at kunne komme af med den. Det er det som Ida kæmper med lige nu. Jeg tænkte bare, fuck altså! Jeg gider ikke stå og være hans stakkels lille offer. Jeg skal vise dem! Egentlig skulle jeg jo vise ham. Han var der bare ikke. Det giver måske ikke helt mening, men det gør det så alligevel."
"Det er derfor du vil være den sejeste pige på skolen?"
"Det er der sådan set mange der vil. Men jeg vil det måske mere end dem. Når nogen så giver mig modstand, eller prøver at begrænse mig, som for eksempel dig, eller ham centervagten, så ser jeg ham der forgreb sig på mig. Så er det ham jeg er oppe imod. Ikke dig, ikke Andreas, ikke nogen andre. Og jeg kan ikke styre det, jeg kan ikke stoppe mig selv. Min psyk sagde engang at vrede er bedre end depression, men det er sgu ikke altid nemt."
"Hvis du tror det er nemt at være mobbeoffer.."
"Det har jeg ikke sagt!"
"Men hvad vil du have at vi skal gøre? Du inviterer det jo selv på dig. For eksempel med de videoer der."
"Den første video var nu mest Alexander. Jeg var egentlig ikke helt vild med at den kom ud, fordi Astrid havde sagt hun ikke ville have det. Men jeg ville gerne gøre indtryk på Alexander. Den var jo også ægte nok, og I havde selv valgt at ligge og rulle rundt ude i offentligheden. For at være helt ærlig tænkte jeg ikke så meget over det. Men den der deepfake I så lavede, det syntes jeg simpelthen var så tarveligt! Der blev jeg virkelig gal på jer."
"Enhver kunne se det var fake! Det er sgu da noget andet end.."
"Det var da totalt ledt overfor Astrid! Udstille hende på den måde. Det var jo ikke hendes skyld at den kom ud."
"Alt hvad jeg vidste på det tidspunkt var at videoen var kommet fra Astrid. De andre ting fandt vi først ud af senere. Hør nu her Steph, jeg kan godt forstå at du har det svært, men jeg er altså blevet pisset på siden ottende klasse, og jeg gider sgu heller ikke finde mig i det længere!" Anja har rejst sig fra sengen, står lige overfor Steph. Det er ikke direkte truende, men alligevel en slags markering. Og man ser tydeligt hvor veltrænet hun er, underarme, lægge, lår.
Stephanie står stille og stirrer på Anja i måske ti sekunder. Hun dirrer anspændt, og tager flere dybe indåndinger, prøver helt tydeligt at overvinde sig selv. Til sidst holder hun sine håndflader op mod Anja.
"Okay. Lad os holde fred. Om ikke andet så for Idas skyld. Hun har brug for os alle tre lige nu."
Anja nikker, også med en vis overvindelse.
"Deal! Jeg.. forstår dig også bedre nu. Det er for dumt at slås når vi egentlig forstår hinanden."
Steph nikker tavst. Der er ikke ligefrem smil og strygermusik, men jeg fornemmer at spændingen imellem dem langsomt tager af. En tanke begynder at nage mig.
"Stephanie, undskyld jeg spørger, men.. vil Ida få det på samme måde som dig?"
"Det tror jeg ikke. Hendes groomer blev heldigvis stoppet i tide. Jeg tror hendes problem bliver at stole på nogen. Jeg mener, på mænd. Det kender jeg også selv lidt til."
"Stoler du egentlig på Alexander?"
"Ikke hundrede procent når jeg skal være helt ærlig. Jeg har mere sådan en anspændt, nervøs energi omkring ham. Det kan være spændende nok, især i starten måske. Men det er ikke et forhold jeg kommer til at hvile i. Det ved jeg i det hele taget ikke om jeg kommer til at kunne."
"Hvis du nu fandt dig en sød fyr?"
"Jeg har svært ved at tage søde fyre alvorligt. Og jeg stoler heller ikke på dem. De kan ikke bare være søde, der må være en skjult dagsorden, føler jeg. Med Alexander er det mere åbenlyst hvad han er ude efter. Eller det troede jeg at det var."
"Analsex?"
"Hvis det bare var det, ville det jo sådan set være dejlig enkelt. Men jeg tror mere det er status end det er sex. Og lige nu forvirrer det mig ærlig talt."
Hun kigger over på Anja igen.
"Hvad med dig, stoler du 100 procent på Andreas?"
"Ja. Det gør jeg faktisk."
"Hvordan gør du?"
"Han har forkælet mig så længe at jeg til sidst var nødt til at tro på det."
"Men han var også sammen med Julie?"
Anja smiler udspekuleret, eller måske skyldbevidst.
"Det var faktisk min ide! Jeg måtte overtale ham til det."
"Really? Hvorfor?"
"Fordi jeg kunne gennemskue hvad jeres plan var, og jeg ville gerne ødelægge den for jer."
"Men du lod det jo ske?"
"Ja. Men jeg lurede på dem. Så Julie kunne se at det ikke rørte mig."
"WHAAT? Hun må da være blevet stiktosset!?"
Anja smiler lidt bredere. "Andreas havde jo gjort det godt."
"Ookay. Er han så god som de siger?"
"Som hvem siger?"
"Man hører bare lidt af hvert. Der var det med Julie. Men også at han var en berygtet player i folkeskolen.."
"Du skal ikke tro på alt hvad du hører!" skyder jeg ind.
"Steph, jeg ved ikke hvad folk siger, men Andreas er rigtig god for mig. På alle mulige måder."
"Du så i hvert fald ret så velbollet ud lige da jeg kom ind!"
Anja smiler lidt Mona-Lisa agtigt. G-strengen sidder stadig lidt lavt på hende. Det går op for mig at der ligger to brugte kondomer med knude på ved siden af sengen.
"Det er kun en af måderne. Men jo, vi udnyttede tiden godt."
Steph stirrer stadig fascineret på Anjas krop.
"Du ser simpelthen så stærk ud. Hvor træner du egentlig?"
"Nede på stadion. Med atletikklubben."
"Kun der? Er det godt?"
"De har det jeg skal bruge."
"Er det rigtigt at du er elite-kuglestøder?"
Anja griner.
"Det er løgn og latin. Der er nogen i klubben der tror jeg kan blive det. Men jeg ved sgu ikke. Jeg træner mest fordi det er en fed følelse at det giver noget. At være stærk. At der er noget jeg måske er god til, med min størrelse."
"Jeg bliver helt misundelig."
"Hvorfor?"
"Fordi, jeg træner også meget, men jeg gør det for at blive tynd. Fordi det er det man skal være. Det er ligesom.. ikke noget jeg selv har valgt."
"Jeg har sgu da heller ikke valgt at være stor! Jeg arbejder bare rundt om det. Uanset hvad jeg gjorde ville jeg aldrig kunne se ud som dig."
"Men du kan alligevel hvile i det. Den slags har jeg svært ved. Jeg ved at jeg er fit og tight, men det bliver ligesom ikke nok. Og jeg ved ikke engang om det er det jeg ville være. Hvis jeg selv bestemte. Når jeg ser på dig.."
"Jeg ved ikke om jeg hviler i det. Men det hjælper lidt at Andreas tænder på mig. Måske det med Alexander spiller ind for dig?"
"Måske. Men jeg ved ikke hvad jeg gør ved det."
"Finder en der synes du er lækker og gør noget ved det?"
"Det er nemt nok for dig at sige."
Anja skæver over mod mit armbåndsur.
"A propos træning, hvad er klokken egentlig?"
"Ti i fem."
"Shit, så skal jeg altså ned på stadion!" Hun drejer rundt, og begynder at klæde sig på. Stephanie stirrer fascineret på hendes bagdel i de sekunder hun har til det.
"Så må jeg vel også afsted."
"Don´t worry, hvis I har noget I skal snakke om."
"Du tør godt lade mig være alene med Andreas?" Steph smiler lidt drillende nu. Anja tager det heldigvis ikke ilde op.
"Jeg HAR kørt ham i bund. Han kan allerhøjst pille lidt på dig, men det overlever jeg nok."
"Det ville ikke genere dig?"
"Hvorfor skulle det? Nu har vi jo sluttet fred. Jeg ved at han vender tilbage til mig i sidste ende."
"Du stoler så meget på ham? Fuuck, jeg er misundelig."
"Det kommer til dig en dag. Vi ses senere, Andreas!"
Hun smutter ud ad døren, og efterlader os på værelset. Vi kigger usikkert på hinanden. Deres snak om mig lige før havde en let tone, men det var ikke åbenlyst at de jokede.
"Andreas, jeg skulle måske lige fortælle dig.. det der med at du er god. Altså i sengen. Ida siger det også."
"Ida!? Hvad mener du?"
"Hun siger at hun nogen gange kunne høre dig. I jeres gamle hus. Og også her."
"Hun plejede at brokke sig over det."
"Ja, i starten syntes hun vist det var ulækkert. Men hun kunne jo godt høre at de der piger fik det rigtig dejligt. Og i takt med at hun selv blev ældre, så blev det jo spændende. Så ville hun også selv prøve det."
"Siger du det var derfor at hun.."
"Det er ikke noget jeg siger. Ida har selv nævnt det. At hun ville.. prøve det. Med en som var erfaren. For at opleve det som dine piger oplevede. Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle det. Altså, jeg vil ikke have at du skal have dårlig samvittighed eller noget. Men måske er det alligevel bedst at du ved det."
"Måske. Men for helvede.. det hun trænger til er sgu da at fumle rundt med en på sin egen alder, og finde ud af tingene på egen hånd. Det var jo også det jeg gjorde. Min første elsker var lige så uerfaren som mig."
"Ja! Det siger jeg også til hende. Men jeg ved ikke om hun tror på mig. Jeg har jo ikke selv prøvet det. Lærte du det hele med din første elsker?"
"Meget. Vi var sammen et halvt års tid. Men det vigtigste man kan lære er jo at aflæse den pige man er sammen med."
"Aflæse?"
"Hvad hun vil have. Hvad der fungerer." Stephanie er tavs nogle sekunder, som om det er en tanke hun lige skal tage ind. At en fyr rent faktisk kunne gribe det an på den måde.
"Når du er sammen med Anja.. slikker du hende så?"
"Øøh, ja, det gør jeg da. Vi gør mange ting."
"Virker det for hende?"
"Ellers ville jeg ikke gøre det."
"Men.. hvad får du ud af det?"
"At hun bliver ophidset. At hun får det dejligt. Måske orgasme. Det er en tilfredsstillelse for mig i sig selv."
"Really?"
"Ja."
"Okay. Ja, undskyld jeg sådan spørger, altså. Det er bare.. jeg har faktisk aldrig prøvet at få fissen slikket."
"Seriøst? Hvorfor ikke?"
"Jeg har aldrig haft en fyr der selv tog initiativ til det. Og jeg tør ikke rigtig spørge fordi.. jeg tænker det måske er ulækkert for ham. Og hvad nu hvis det ikke virker for mig?"
"Hvis han ikke gider prøve det af med dig så er han sgu da ikke værd at samle på."
"Alexander?"
"Hvem som helst!"
"Jeg er nok bare nysgerrig. Det er som om.. jeg tør ikke prøve det af med en der virkelig betyder noget for mig."
"Siger du nu at du vil prøve det af med mig?"
Hun griner skævt.
"Det ville være helt forkert. Både overfor Alexander og Anja."
"Fuldstændig forkert."
Stephanie tøver i nogle sekunder.
"Men også lidt frækt."
"Synes du?"
"Ja, det synes jeg faktisk. Mega frækt!"
"Du skal ikke regne med at jeg ville holde det hemmeligt for Anja."
"Turde du godt fortælle hende det?"
"Jeg turde ikke lade være. Men det var jo også tæt ved at hun selv gav os lov til det." Jeg prøver at sige det i et let, jokende tonefald. Men Stephanie griner ikke. Hun står med en tommelfinger i bukselinningen, lige over navlen som titter frem under hendes korte bluse. Jeg er ret sikker på at det er ubevidst. Men hun sender signaler.
"Jeg tror faktisk også jeg ville have det bedst med at Anja vidste det."
"Ville du selv fortælle det til Alexander?"
"Er du sindssyg! Han ville flegne helt ud."
"Men det har du det ikke dårligt med?"
"Jeg ved det ikke. Det er jo på en måde det der gør det så fucking frækt. At afprøve det som han ikke vil give mig med en anden."
"Men.. vi er jo ikke tiltrukket af hinanden. Du sagde du var træt af upersonlig sex?"
"Jeg er træt af uengageret sex. Men du engagerer dig, kan jeg forstå."
"Ville det ikke pirke til nogen.. traumer? At være sammen med en fyr som er en andens kæreste?"
"Nej! For det her er noget jeg selv vælger!"
Det er som om hendes måde at tale om det har drejet sig. Fra noget hypotetisk, til noget der skal ske lige om lidt. Jeg bryder mig ikke rigtig om det. Læste vi Anjas signaler rigtigt? Jeg prøver mit sidste kort.
"Ida ville ikke være glad for at høre på os."
Nu smiler Stephanie frækt og inviterende.
"Jeg er en stille og lydefri pige!"
Jeg stirrer på hende, hun står stadig med den der tommel i bukselinningen. De lyse og let forvaskede cowboybukser sidder løst på hende. Der er ikke noget ved hendes udseende der tiltrækker mig. Men der er.. en nysgerrighed. Hvad er der inden under de bukser? Og hvad er der inden under.. huden? Bagved panden? Hvordan reagerer hun? Hvordan ville det føles hvis hun kom? Det drager mig, jeg kan mærke en sitren i kroppen. Den sitren som jeg også fornemmer i hende. For fanden, da.
"Stephanie, mener du seriøst at vi skal..?"
"Jeg ville være frisk. Men altså - hundrede procent respekt hvis du ikke vil."
"Det er bare.. jeg vil på en måde ikke. Og på en anden måde vil jeg godt."
"Hvorfor vil du ikke?"
"Fordi det virker forkert. Overfor Anja. Overfor Alexander. Vi har bekriget hinanden i månedsvis. Og så skulle vi pludselig give os til at have sex."
"Okay. Og hvorfor vil du godt?"
"Fordi jeg er nysgerrig. På at prøve hvordan det ville være med dig. For dig. Fordi jeg har svært ved at sige nej til en pige der har lyst!"
Stephanie sender mig igen sit inviterende smil.
"Måske kunne vi blive enige om at vi gør det her fordi vi begge to er nysgerrige? Og ikke noget som helst andet. Og når vi er færdige så går du tilbage til Anja, og jeg går tilbage til Alexander. Eller hvad jeg nu gør."
"Du er ikke sikker?"
"Jeg ved det ikke. Måske har I ret i at jeg skulle finde mig en anden. Men don´t worry, jeg er ikke tiltrukket af dig. Det er også lidt derfor det føles så frækt!"
"Så hvad vil du gøre?"
"Jeg tænker noget med at lægge mig på ryggen, og prøve at slappe af, og lade dig gøre det."
"Slikke dig?"
"Ja! Med en fyr jeg gerne vil score har jeg altid været bange for at han skulle synes det var ulækkert. At min fisse var grim, eller lugtede. Og måske også lidt bange for.. bare at tage imod. Jeg vil hele tiden tage over, være den part der giver. Det er også noget med usikkerhed. Men jeg tror måske at jeg kan slappe af sammen med dig. Fordi vi er enige om at der ikke er andet i det."
Jeg nikker, uden at svare. Hun kigger alvorligt på mig i to eller tre sekunder, som om hun vil sige med sit blik at hvis jeg har flere indvendinger så er det nu. Jeg siger ikke noget. Hun tager fat om sin tætsiddende t-shirt, og trækker den over hovedet i en hurtig bevægelse. Hendes krop er ganske rigtigt slank og trimmet. De lidt for små bryster hviler i en hvid blonde-BH. Hun tager den af, med rolige, dvælende bevægelser. Jeg står frosset overfor hende, føler en impuls til at kysse de brystvorter. Men det føles forkert. For tidligt. Hun sparker skoene af. Åbner knappen i bukserne. Lynlåsen. Lader dem glide ned om anklerne. Træder ud af dem. Jeg ser det ske som i trance. Hun har også g-streng indenunder. Med et frækt, underspillet smil tager hun fat med tommel- og pegefinger i hver side, og skræller dem ganske langsomt ned. Nu står hun nøgen overfor mig, på nær sokkerne. Jeg registrerer at missen er glatbarberet. Selvfølgelig.
Hun kigger spørgende på mig, som om, hvad gør vi nu? Jeg er stadig nærmest lammet, gør et forkølet kast med hovedet over mod sengen. Hun lægger sig op på ryggen, med benene spredt ud, den nysgerrige, glatbarberede fisse vidt åben. Forsøger at slappe af, men jeg fornemmer at det ikke rigtig vil lykkes. Der er en anspændthed i hende. Lyst? Forventning? Eller usikkerhed? Jeg kan ikke lure det. Føler mig som et fremmedlegeme på hendes krop da jeg kravler ind mellem benene. Jeg lader fingrene glide fra læggene og op over lårene, lette pirrende berøringer med fingerspidserne. Omkring hofterne, op over maveskindet. Op og omslutte brysterne, klemmer dem blidt, men fast, begynder at ælte dem meget roligt.
"Mmmmm." Hendes stemme er lavmælt, næsten uhørlig, men det er stadig en bekræftelse. Kærtegnet får hende til at slappe en lille smule af. Jeg kysser hendes inderlår, lader tungen spille på huden. Cirkler mig tættere og tættere på kønslæberne, lader drillende tungespidsen køre rundt om dem. Hun ligger stille, men føles stadig anspændt. Da jeg omsider lader tungen strejfe den ene kønslæbe, fornemmer jeg et ganske lille sæt i hende. Jeg begynder at slikke dem, tegner et U med tungespidsen under hendes klit. Den glatbarberede mis lægger alle detaljer åbent for mig. Der går en svag, forventningsfuld skælven igennem hende. Jeg klemmer brysterne langsomt, men meget fast, og lader tungen glide blødt over klittens saftspændte bønne. Der kommer ikke noget chok, bare et dybt, sagte suk, og hendes krop slapper endelig af.
Jeg slikker hende meget forsigtigt, og mærker hvordan spændingen helt forlader hende, så hun nærmest synker ned i madrassen.
"Er det godt?" hvisker jeg forsigtigt.
"Ja. Det er rigtig dejligt."
"Keder du dig?"
"Nej! Jeg nyder det. Bare fortsæt, lige præcis sådan her!"
Jeg gør det, slikker roligt på klitten, afvekslende med dybe brede slik ned til bunden af kønslæberne. Hun ligger roligt, med lukkede øjne, hendes ansigtsudtryk afslappet men dog koncentreret. Jeg gør mine til at lade hænderne glide ned, og komme tungen til hjælp, men hun tager fat i dem og lægger dem tilbage på brysterne.
"Bare sådan her!" Hendes stemme er kun en hvisken.
Jeg fortsætter, lader tiden gå. I lang tid ligger hun helt stille, med en langtrukken og rolig vejrtrækning, tager nydelsen ind. Så begynder jeg at fornemme en meget svag rytmisk bølgen i hendes krop. Jeg følger den med mine kærtegn på brysterne, eller måske kommer den af dem. Vi synkroniserer. Jeg prøver også at følge hendes rytme med tungen. Den vokser på hende. Det er fristende at tage fingrene til hjælp, men jeg tør ikke. Er også fascineret af at jeg kan drive hende frem alene med tungen. Hendes åndedræt begynder at blive tungt, hendes rytme dybere og hurtigere. Jeg slikker hende hurtigere, gør skiftevis tungespidsen stiv og blød. Det skaber en overlejret, langsommere rytme oveni den første. Jeg fornemmer at jeg kan tage hende frem mod orgasmen, og tilbage igen i en slags pendulagtig bevægelse. Men for hvert pendulsving kommer hun lidt tættere på. Hendes hænder cirkler over maveskindet, næsten lige foran mit ansigt, som om hun ikke rigtig ved hvad hun ellers skal gøre med dem.
Pludselig fornemmer jeg at det er nu. Hun trækker vejret dybt ind, hele kroppen spænder op, som en fjeder eller en flitsbue. Jeg sætter tungen i overdrive, flimrende hurtige svingninger. Hun udstøder et langtrukkent "Hhhhnggggg!", hendes krop rejser sig fra madrassen i en bue. Og så udløses spændingen i et sæt, en krampe, et langtrukkent sukkende "Åååårh!". Hun falder tungt ned i madrassen igen, og jeg kan nærmest fysisk mærke det afslappede velvære der ruller igennem hende. Jeg slikker meget forsigtigt indtil hun er helt slap, og så sætter jeg mig op.
"Hvordan var det så?" spørger jeg. Svaret giver næsten sig selv, hun ligger helt afslappet, munden åben, øjnene lukkede, håret står ud til alle sider omkring hendes hoved. Der går nogle sekunder før hun kan samle sig om at svare.
"Det var.. præcis så godt som jeg havde drømt om!"
Hun kommer på benene, klæder sig på. Ingen af os ved helt hvad vi skal sige. På en underlig måde føler jeg mig ussel. At jeg bare sådan gjorde det. Selvom vi havde aftalt at der ikke var noget mere i det. Måske netop derfor. Er jeg simpelthen ved at blive romantiker?
Stephanie står med hånden på dørhåndtaget. Hun kigger på mig, smiler svagt.
"Tak, Andreas. Det var virkelig.. sødt af dig!"
"Det skal du ikke tænke på."
"Men det var! Selvom vi ikke er kærester gjorde du noget som min kæreste ikke vil!"
"Du har sgu fortjent det. Med alt det du gør for Ida. Jeg er altså virkelig taknemmelig."
Hun ser på mig med et lidt underligt, ubestemmeligt blik.
"Det jeg gør for Ida gør jeg for mig selv." Hun åbner døren, og vi hilser af. Jeg står stille og lytter indtil hoveddøren smækker.
Erotiske noveller skrevet af Anonym