Den varme eftermiddagssol kastede lange skygger over den elegante lobby i Lars’ kontorbygning, da Emma skred ind gennem de automatiske glasdøre. Hendes høje hæle klikkede skarpt mod marmorgulvet, hver eneste trin gennemsyret af en beslutsomhed, der havde samlet sig i hende siden den aften, hvor hun havde opdaget sandheden om Lars’ hemmelige møder med sin ekskone. Hun havde ikke sovet siden. I stedet havde hun ligget vågen, kropstemperaturen svedende under dynen, mens tankerne havde kredset om de samme spørgsmål: Hvor langt gik hans løgne? Hvor meget havde hun egentlig været værd for ham?
Hun havde ikke ringet. Hun havde ikke advaret. Hun ville se den kvinde ansigt til ansigt, se hendes reaktion, når hun stod der—ung, gravid, og med en viden, der kunne ødelægge det hele.
Lars’ ekskone, Mette, sad bag et stort mahogniskrivebord, omgivet af diplomer og familiefotos, der virkede som en ironisk påmindelse om det liv, hun og Lars engang havde delt. Hun så op, da Emma tråd ind uden at banke på, og hendes perfekt udtryksløse ansigt faldt fra hinanden i et splitsekund, før hun samlede sig igen. ”Du må være Emma,” sagde Mette, stemmen kølig, men ikke overrasket. ”Jeg har hørt så meget om dig.”
Emma smilte, men det nåede ikke hendes øjne. ”Har du det? For Lars har ikke nævnt dig over for mig. Overhovedet.” Hun lod ordet hænge i luften, mens hun gik tættere på skrivebordet, hendes fingre strøg langs kanten, som om hun testede, hvor solid det var. ”Men jeg ved, I ses. Jeg ved, I har jeres hemmeligheder.”
Mettes øjne flakkede—et kort øjeblik af usikkerhed—før hun læner sig tilbage i stolen, krydser benene og folder hænderne i skødet. ”Emma, dette er ikke—”
”Spare mig for løgnene,” afbrød Emma hende, stemmen lav, men skarp som et knivblad. ”Jeg er ikke her for at høre, hvor uskyldigt det hele er. Jeg er her for at høre, hvor langt det går. Hvor ofte han ligger for dig. Hvor ofte I fucker hinanden, mens han lover mig, at han er på forretningsrejse.” Hun bøjede sig frem, håndfladerne presset mod bordkanten, så hendes bryster svulmede frem under den tynde bluse. ”Og så vil jeg vide, om du vidste, at jeg er gravid.”
Stilheden, der fulgte, var tyk nok til at skære i. Mettes ansigt blev blegt, hendes læber åbnede sig, men ingen lyde kom. Emma nød det. Hun nød at se den kvinde, der altid havde haft magten, sidde der og stampe efter ord, mens hun selv stod der—ung, smuk, og med en krop, der bar beviset på Lars’ svaghed.
”Du… du er gravid?” Mette hæsede endelig, og Emma kunne høre den underliggende panik. Godt. Så ramte det hårdt.
”Ja,” svarede Emma og rettede sig op, hånden glidende ned over sin mave, som endnu ikke viste tegn på det nye liv inde i hende. ”Og jeg vil ikke have, at mit barn vokser op med en far, der ikke kan holde sin pik i bukserne. Så du kan fortælle mig alt—nu—eller også kan du se frem til, at jeg ringer til hans chef. Til hans kollegaer. Til hans datter.” Hun smilte igen, denne gang med tænder. ”Jeg tror ikke, hans karriere overlever det. Tror du?”
Mette åbnede en skuffe, tog en flaske vand frem og drak et langsomt slurk, før hun satte den ned med et klik. ”Du tror, du har magten her, ikke?” hendes stemme var lav, næsten hånlig. ”Men du ved ikke, hvad slags mand Lars er. Du tror, du kan true ham? Han elsker at blive jaget. Han trives med det her.”
Emma lo—en kort, skarp lyd. ”Oh, jeg ved præcis, hvad slags mand han er. Det er derfor, jeg har booket os på et krydstogt til Caribien.” Hun tog sin telefon op, vippede skærmen mod Mette, så hun kunne se bekræftelsen. ”Syv dage. Åbent hav. Ingen flugt.” Hendes finger strøg over skærmen, før hun låste den og gemte den væk. ”Og tro mig, Mette—når jeg er færdig med ham, vil han ønske, han aldrig havde mødt mig.”
Tre dage senere stod Emma på dækket af Siren’s Embrace, det luksuriøse krydstogtskib, der lovede ”en ferie, hvor grænserne udfordres.” Hun havde valgt det med omhu. Hun havde brugt Mettes ord—han elsker at blive jaget—og ladet dem simre i hende, indtil hun havde en plan. Lars troede, de var der for at ”komme væk fra det hele,” for at ”finde tilbage til hinanden.” Han havde ingen anelse.
Hun føltes kriblen i fingrene, da hun så ham komme gående mod hende, klædt i en hvid linnedskjorte, der åbnede sig ved halsen og afslørede den solbrændte hud, hun kendte så godt. Hans øjne var mørke, uigennemtrængelige, men hun kunne se spændingen i hans krop, den måde, hans fingre klemte om glaset med champagne. Han ved, der er noget galt. Han ved, han har tabt kontrollen.
”Du ser smuk ud,” sagde han, stemmen dyb, mens han stopped op foran hende. Hans blik faldt ned over hendes krop, indpakket i en tynd, rød kjole, der klæbede til hendes kurver, som om den var malet på. ”Men du har set… anstrengt ud de sidste par dage.”
Emma tog glaset fra ham, drak et langsomt slurk, mens hendes øjne holdt hans fanget. ”Jeg har været optaget,” svarede hun og satte glaset fra sig på bordet ved siden af dem. Hendes finger fulgte kanten af hans kæbe, neglene let mod hans hud. ”Men nu er vi her. Ingen distraktioner.”
Lars’ øjne mørknede, hans hånd greb hendes hofte, trækker hende tættere på. ”Ingen distraktioner,” gentog han, og hun kunne mærke hans erektion presse mod hendes mave. Godt. Lad ham tro, han styrer dette.
Hun smilte, før hun pludselig greb fat i hans skjorte og trækker ham med sig ind i kabinen. Døren smækker i bag dem, og før han nåede at protestere, havde hun ham presset op mod væggen, hendes krop klemt imod hans, hendes mund tæt på hans øre. ”Du lyver for mig, Lars,” hæsede hun, hendes tænder bidende let i hans øreflig. ”Du tror, jeg ikke ved det. Du tror, jeg er dum nok til at tro på dine forretningsrejser.”
Hans ånde blev hurtigere, hans hænder greb hendes arme, men hun skubbede dem væk. ”Emma—”
”Nej,” afbrød hun ham, hendes hånd glidende ned, indtil hendes fingre klemte hårdt om hans allerede hårde pik gennem stoffet. ”Du lytter nu. Du har leget dine spil, Lars. Men nu er det mit tur.”
Hun faldt pludselig på knæ foran ham, hendes hænder arbejdende hurtigt på hans bælte, hans lynlås, indtil hans bukser faldt ned om hans ankler, og hans kønsdel stod frit, tyk og rød, med en dråbe forvæske, der perlede ved spidsen. Emma kiggede op på ham, hendes tunge snigende sig ud for at samle dråben op, mens hendes fingre klemte om roden. ”Du vil ikke røre mig,” befalede hun, stemmen en blanding af silkeblød og stålhård. ”Du vil stå stille, mens jeg beslutter, hvad der sker næste.”
Og så tog hun ham i munden, hele vejen, indtil hendes læber mødte hans skamhår, og hendes hals spændte sig om ham. Lars’ hænder krammede ind i væggen bag sig, en guttural lyd brød sig ud af hans hals, men han rørte sig ikke. Han turde ikke.
Emma arbejdede ham langsomt, hendes tunge kredsende om hans skaft, hendes kinder hulede, mens hun sugede, hendes fingre klemmende om hans baller, indtil de spændte sig. Hun kunne mærke hans lyst, hans desperation—og hun elsked det. Dette var magt. Dette var kontrol.
Da hun endelig trakkede sig tilbage, med et vådt plop, og så op på ham med glinsende læber, var hans ansigt en maske af lyst og frustration. ”God dreng,” hviskede hun og rettede sig op, hendes hånd strøgende over hans mave, før hun gik baglæns mod døren. ”Nu skal du se, hvad der sker, når du virkelig taber kontrollen.”
Erotiske noveller skrevet af trylle