Mission Kinshasa – DEL 2
Kapitel 1
Sofie stod under bruseren. Vandtrykket var lavt. Det havde det været alle dagene.
Det var to dage siden aftenen med Jean-Baptiste. Og natten, hvor hun havde hørt Karen gennem væggen. Hun var ikke stødt på Karen siden, men hun havde arbejdet tæt sammen med Jean-Baptiste.
Handelsaftaler var blevet forhandlet. Bilaterale aftaler mellem DR Congo og Danmark var på tegnebrættet, og selv en kommission, der skulle undersøge muligheden for et danskstyret fængsel i landet, var blevet drøftet. De havde været på fra morgen til aften.
Det var fredag nu. Officielt den sidste dag af besøget. Flyet hjem til Danmark kunne først lette søndag aften. Udenrigsministeren havde en privat aftale med ambassadøren. Det var ikke noget, Sofie skulle deltage i. Det havde han gjort meget klart.
Derfor var fredag hendes sidste arbejdsdag. Efter i dag havde hun ingen pligter.
Hun forsøgte desperat at skylle det sidste balsam ud af håret, mens hun tænkte på, hvor de mon havde gemt den kæp, man skulle bruge til at banke vandet gennem rørene med. Hun gav op til sidst. Lod det sidste sidde i håret og slukkede vandet. Varmen hang stadig i badeværelset, da hun tørrede sig og tog tøj på.
Ved den efterhånden velkendte morgenbuffet tog Sofie det samme som altid: to blødkogte æg, yoghurt med nødder, papaya og en stor portion mango. Mangoerne her var bare så meget bedre end hjemme, tænkte hun.
Pludselig stod hun der. Lige foran Sofie. Med hænderne fulde af kaffekop, juiceglas og morgenmad. Karen. Sofie hørte klart hendes høje skrig for sit indre øre. Billeder af Karen nøgen, der tog imod en mørk mand, skød gennem hende.
”Hej Sofie,” lo Karen. ”Er du ved at vende dig til Kinshasa?”
”Ja,” sagde Sofie. ”Jeg vænner mig til det.”
”Kom, lad os finde et bord.” Sofie gik med Karen, og sammen satte de sig ved et af de mange tomme borde. Hun kiggede på Karens hænder. Hendes fingre. Havde de været i hans hår? Havde de holdt ham fast?
”Har du haft en god uge?” spurgte Karen og slog med sin ske mod et æg.
”Travl,” sagde Sofie. ”Masser af møder.”
Hun kiggede på Karens mund. Den mund, der havde stønnet. Der havde sagt ”Knep mig”.
Karen smilede. ”Hvad så nu... hvornår tager I egentlig tilbage til Danmark?”
Sofie forklarede kort, at hun skulle arbejde i dag, men først rejse hjem søndag.
”Åh, så i morgen har du fri. Hvad skal du lave?”
Sofie vidste det ikke. Hun havde ikke tænkt på det. Hun havde tænkt på Jean-Baptiste. På Karens nabo. På lydene.
”Jeg ved det ikke,” sagde hun. ”Måske kan jeg opleve lidt af byen...”
”God idé,” sagde Karen. Hun spiste videre. ”Jeg skal mødes med en ven i aften. En jeg lige har lært at kende.”
Sofie nikkede. Hun behøvede ikke at vide, hvem vennen var. Hun vidste det godt. En med en dyb stemme. En der stønnede ”Nazo koya”.
”Du kan da komme med i aften... eller hvis du keder dig i morgen,” sagde Karen. ”Her, her er mit nummer.” Hun skrev sit nummer ind på Sofies telefon. ”Jeg ringer til dig, hvis jeg får aftenene fri, ok?”
Mens de spiste, talte de om alt muligt andet. Tiden på studiet i Danmark. Hvordan det var at arbejde i Congo. Hvor de gode steder var i Kinshasa. Udfordringerne for en lille NGO i et stort system.
Da Sofie rejste sig, gav hun hurtigt Karen et kram. Hun duftede af kaffe og by.
Kapitel 2
”Well, that concludes the meeting. On behalf of Denmark, thank you all.”
Sofie så på udenrigsministeren, mens han afrundede mødet. Han var en lille tæt mand, der nok havde sine bedste år bag sig. Auraen omkring ham var falmet de sidste par år, men når han var ude internationalt, havde han stadig pondus.
Sofie skiftede sit blik til Jean-Baptiste. Holdt det på ham. Han pakkede stille og roligt sine ting sammen, overstregede noget i sin notesbog og lagde den ned i sin taske. Da han kiggede op, var det lige på hende. Hans øjne brændte sig ind i hendes.
”Jeg hørte, at I først flyver tilbage søndag.” De fulgtes ad ned ad gangen, væk fra pressemødet. Klokken var kun 13, og Sofie havde fri.
”Hvad er dine planer?” Han stoppede og kiggede på hende.
”Der bor en dansk pige på mit hotel,” sagde Sofie og så op på ham. ”Måske noget med hende.”
”Nej. Det er Lomingo ya mposo,” sagde Jean-Baptiste. ”Fredag. Mokolo ya f?ti… en dag til fest.” Han tog hendes hånd og holdt hendes blik fast. ”Tag med mig. Vi kører ud af byen. Jeg kender et sted. N’Sele. Der er en lille sø. Meget smukt.”
Det gik hurtigt. Tilbage til hotellet og skifte. ”Bare shorts og en trøje,” havde Jean-Baptiste sagt, ”vi er tilbage inden aften.” Så ned foran og mødes med ham.
De forlod Kinshasa i et tæt virvar af trafik, og Sofie sad bag Jean-Baptiste på motorcyklen med hænderne let om hans sider. Byens larm gled over i støvfyldte veje, små boder og mennesker, der vinkede, mens de passerede i høj fart. Da de nåede længere ud mod N’Sele, åbnede landskabet sig med grønne områder og lav bebyggelse, og luften føltes lettere, mens byen forsvandt bag dem.
Efter 40 minutter drejede de ind på en lille grusvej. Det var som om træerne lukkede sig bag dem. Synet af søen ramte Sofie. Tyrkisblå med lette krusninger på overfladen. Der var ingen andre. De var alene.
Der, hvor de stod, var søen afgrænset af et klippefremspring. De gik hen mod kanten. Søen lå tre til fire meter under dem. Det ramte Sofie i det øjeblik. Billedet af hende og Mathias ved Opalsøen den sommer på Bornholm. Nyforelskede. Nu stod hun her, på kanten af en anden sø, med en anden mand, i et andet land. Mathias var langt væk, og billedet af ham var som en dårlig opløsning – en kopi af en kopi.
Hun tog en beslutning – tænkte sig ikke om. Trøjen var af i et snuptag, og shortsene trådte hun ud af, mens hun løb mod kanten. I sekundet, hvor hendes fødder havde sluppet jorden, og inden hun ramte vandet, fløj tanken igennem hendes hoved: ”Bare der nu for helvede ikke er piratfisk!”
Det var køligere, end hun havde regnet med, og mere klart. Hun kunne se sine fødder sparke under hende.
”Sofie... hvad er det, du gør?” Jean-Baptiste stod helt ude på kanten og råbte ned til hende.
”Jeg troede, vi skulle svømme… kom nu i!” Hun lo, mens hun råbte tilbage til ham.
”Jeg har ikke badetøj med.” Han så helt fortabt ud. ”Jeg havde planlagt, at vi skulle gå rundt om søen.”
”I Danmark bader vi bare i vores undertøj. Se det som internationalt samarbejde, Jean-Baptiste.”
Hun så ham gå rundt om sig selv et par gange. Den store, rolige og altid så sikre mand. Hun kunne se ham tage beslutningen. Det var tydeligt i hans ansigt. Først skjorten, så skoene, strømperne og til sidst jeansene. Han stod i hvide boxers og lignede en dreng, der skulle til undersøgelse hos lægen.
”KOM… hop i!”
Jean-Baptiste tog et tilløb, hoppede, svævede majestætisk og landede med et kæmpe plask tre meter fra Sofie. Hun svømmede hen mod ham, lagde en arm om ham og gav ham et hurtigt kys på kinden.
Sammen svømmede de længe i søen. På den ene side, dér hvor de var hoppet i, var den omgivet af klipper. På den anden side jungle. Der var dog et lille stykke, hvor der var sand – en strand. Sofie svømmede mod stranden. Vandet blev lavere, og hun gik op. Hun stod og så ud over søen og Jean-Baptiste, der stadig svømmede derude. Solen stod stadig højt. Der var varmt.
Sofie vinkede til ham, og han svømmede mod stranden. Da han kom tæt nok på, rejste han sig op og gik op mod kanten. Hun så på ham. Han var stærk, meget muskuløs. Vandet glinsede på hans krop. Hun så, at de nu våde hvide boxers var blevet næsten gennemsigtige. Hun kunne se omridset af hans pik. Den var stor, kraftig, mørk. Alt andet end hvad hun før havde set hos en mand.
Han gik op mod hende. Stoppede lige foran hende. Hans bryst var lige foran hendes øjne. Vandet dryppede fra hans hud. Så kiggede hun ned. Stoffet var helt gennemsigtigt nu. Hans pik lå tungt mod hans lår. Den var mørkere end resten af hans hud. Tykkere, end hun havde forestillet sig. Længere. Den bevægede sig let, da han trak vejret. Hun mærkede varmen i sin egen krop, og varmen spredte sig.
Hun så op på ham. Han så på hende. Ingen af dem sagde noget. Så rakte hun hånden frem. Rørte ved hans bryst. Vandet på hans hud. Hun kunne mærke hans hjerte banke.
”Sofie. Jeg har lyst til dig.” Jean-Baptiste så på hende. Hun kunne mærke, at hun også ville ham. Nu. Se ham, mærke ham. ”Men vi har en forpligtelse over for vores lande – vi kan ikke gøre det her.”
Ordene ramte hende hårdere, end hun havde regnet med.
”Ja... jeg har også en... altså, jeg er heller ikke ude på noget... nej... det går ikke.” Hun talte hurtigt, snublede over ordene.
Hun så op på ham. Han så på hende. Så lænede han sig frem. Kyssede hende. Kort. Blødt. Hun mærkede hans læber mod sine. Hans åndedræt. Hans hånd mod sin kind. Så trak han sig tilbage. Hun kiggede ned. Hans boxers strammede. Stoffet løftede sig. Hans pik var ved at blive stiv.
”Sofie.” Hans stemme var lav. ”Vi skal stoppe nu.”
Hun så op på ham. Nikkede. Så vendte han sig om og gik ud i vandet. Hun så ham svømme væk. Svømme i cirkler. Han holdt afstand. Hun satte sig i sandet, trak knæene op og så på ham derude. Tænkte på Mathias. Tænkte på Kinshasa. Tænkte på, at hun om to dage ville sidde i et fly.
Han kom tilbage. Uden at tænke over det, så Sofie, at han ikke længere var stiv, men hun kunne igen tydeligt se omridset af pikken i de hvide boxers. Han satte sig ved siden af hende. Ikke alt for tæt på. De så ud over søen.
”Vi skal køre snart. Jeg vil gerne tilbage, inden det bliver mørkt.” Han rejste sig, mens han sagde det.
De gik sammen rundt om søen og hen til klippen. Fandt tøjet.
Kapitel 3
De ramte byen omkring ved skumringen. Der bliver hurtigt mørkt i Kinshasa, så skumringen varer kort. Men der forandrer byen sig fra støvet, varm og larmende til oplyst, mystisk og spændende. Sofie elskede den overgang. Selvom hun blot havde været her i seks dage, følte hun, at byen var kommet ind under huden på hende.
Hun havde siddet tæt op ad Jean-Baptiste hele vejen. Holdt tættere om ham end på turen ud. Hun havde ladet sine hænder vandre fra maven og længere ned flere gange, som ved et tilfælde. Hun havde mærket den. Lagt sine hænder der og holdt fast. Han havde ladet som ingenting.
Han stoppede et sted, som hun ikke kendte. En lille bar, som var oplyst af lange rækker af farvede pærer. Et neonskilt blinkede ”OPEN” i grønne og røde farver. Musikken pumpede fra en slidt højttaler over baren. Hurtige trommer, guitar og en stemme, der sang på lingala. Jean-Baptiste sang med. Han kendte sangen.
Flere af mændene i baren hilste på ham med vink, og en ældre kvinde kom gående hurtigt mod dem fra bagerst i lokalet.
”Jean, bokolia nini lelo?” Kvinden talte højt og gav ham et kort kram.
”Mama, pesa biso liboke ya mbisi na fufu, s’il te plaît.” Jean-Baptiste talte høfligt og stille til den ældre kvinde.
Hun viste dem til et bord under nogle træer ud mod vejen. Kort efter kom et stort fad med fisk og fufu. Sofie mærkede pludselig, hvor sulten hun var, og hun kastede sig over maden, som smagte himmelsk.
”Det er min moster og onkels sted.” Jean-Baptiste pegede rundt. ”De kom her til byen for ti år siden. I starten var det svært, men moster laver dejlig mad. Ordet spreder sig. Nu kommer her mange fra kvarteret.”
Sofie lænede sig tilbage og tog det hele ind. Musikken fra den slidte højttaler blandede sig med stemmerne omkring dem og den konstante summen fra vejen udenfor. Hun kunne mærke varmen fra aftenen. Jean-Baptiste sad afslappet over for hende og talte med en ro, der fik stedet til at føles mindre kaotisk. Maden stod mellem dem, dampende og tung, og duften af fisk og krydderier hang i luften. Sofie spiste langsommere nu. Tænkte på, hvor langt væk hun var hjemmefra. Hvor fjernt Mathias virkede.
De festede i baren. Sofie mødte Jean-Baptistes onkel. Hele nabolaget var der. Der blev grinet, sunget, danset. Tunge beats, kroppe, nærhed.
På et tidspunkt forsvandt de sammen i natten. Gik gennem Kinshasa. Han prøvede at lære hende lingala. Sang nogle børnesange for hende og fortalte, hvad de handlede om. Hun forsøgte at sige nogle ord – kunne ikke. Det var et svært sprog.
”Hvad betyder nazo koya?” spurgte hun.
Han lo lavt og så væk et sekund.
”Det er noget, man siger… ‘jeg kommer’. Det kan betyde mange ting. Hvor har du hørt det?”
”Jeg hørte det på hotellet. Det var nok noget, jeg ikke skulle have hørt.” Hun lo.
”Så kan jeg da lidt lingala.”
Kapitel 4
De kom til hendes hotel.
”Jeg kan ikke lade dig gå denne gang.” Jean-Baptiste så på hende. Alvorlig. Bestemt.
Hun vidste, at han havde ret. Hun kunne heller ikke lade ham gå.
Hun tog hans hånd. De gik sammen ind.
De kyssede på vej op i elevatoren. Hun kunne dufte ham. Han tændte hende, som intet menneske før havde tændt hende.
De løb ned ad hotelgangen. Hun fumlede med nøglekortet. Han gik først ind på værelset. Hun gik efter og lukkede døren bag sig.
Han vendte sig mod hende. Hun trådte ind til ham og lagde armene om ham. Han var et hoved højere, og han bøjede sig ned og kyssede hende. Duften ramte hende igen – krydret, let røget. Fremmed. Så smagen. Hans tunge mod hendes. Hun trak vejret ind gennem næsen, dybt, som om hun kunne tage ham ind på én gang. Mærkede ham overalt. Hendes hænder gled op i hans hår. Han stønnede lavt mod hendes mund. Hans hænder fandt ind under hendes T-shirt. Varme mod huden. Mod hendes brystvorter. Sofie sukkede og mærkede en skælven brede sig i kroppen.
Han lod hænderne blive der et øjeblik. Masserede langsomt. Tommelfingrene hen over hende. Hun pressede sig tættere på ham. Mærkede hans bule mod sin mave. Hård. Varm.
Hun greb fat i sin trøje og trak den over hovedet. Tog sin bh af. Hun ville mærke ham. Hud mod hud. Hun tog hans hånd og førte den ned mellem sine ben. Han reagerede med det samme. Klemte. Hun trak vejret skarpt ind.
Han lænede sig frem og tog en brystvorte i munden. Sofie sukkede højt. Han sugede hårdere. Hun gispede. En skarp fornemmelse af smerte, der trak gennem kroppen.
Hun blev stående i det et øjeblik. Hun åbnede hans skjorte. Han trak den af. Hans bælte. Hendes shorts. Hans bukser. Så var de nøgne. Han lagde sig på sengen. Hun blev stående et øjeblik. Så på ham. Hans krop var mørkere end Mathias’. Bredere skuldre. Smallere hofter. Hans pik lå tungt mod maven. Bevægede sig let, når han trak vejret. Anderledes. Fremmed. Hun mærkede det i kroppen. Hun ville have den.
Hans blik gled ned over hende. Bryster. Mave. Det glatte mellemrum mellem hendes ben. Så så han op på hende.
”Du er ikke som dem her,” sagde han. Hans pik bevægede sig.
Hun gik ned foran ham. Langsomt. Satte sig på knæ. Tog fat om ham. Varmen i hendes hånd overraskede hende igen. Tyngden. Hun lod den blive et øjeblik, som om hun ville lære den at kende. Så sænkede hun hovedet. Tungen langs skaftet. Hans åndedræt ændrede sig med det samme. Dybere. Tungere.
Hun kiggede op. Hans øjne var lukkede. Munden let åben. Hun fortsatte. Ikke hurtigt. Endnu ikke. Han stønnede lavt. Som om han holdt det tilbage. Hun stoppede et øjeblik. Så så hun på ham igen. Hun mærkede sin egen krop tydeligt nu, varmen mellem benene. Hun sænkede hovedet igen og tog ham langsomt, op og ned i et roligt tempo. Hans hånd fandt hendes nakke og blev der. Ikke styrende, bare tilstede. Hun øgede tempoet lidt. Hans åndedræt blev hurtigere. Hun fulgte det, lod det styre hende et øjeblik, før hun igen trak tempoet ned og lod bevægelsen blive langsommere, mere kontrolleret. Han reagerede med et lavt støn, og hun holdt blikket et kort sekund, før hun fortsatte.
Hun stoppede. Kiggede op på ham. Hans øjne var mørke. Hun mærkede ham spænde. Hans hånd strammede i hendes nakke.
”Sofie,” sagde han. Advarende.
Hun stoppede ikke. Hun tog ham dybere. Hurtigere.
Hans hånd greb fat i hendes hår. Ikke hårdt. Bare holdt fast.
”Sofie,” stønnede han. Stemmen knækkede. Hans hofter løftede sig fra sengen. Hans krop spændte. Så slap han.
Det første stød kom varmt og hårdt mod hendes gane. Hun slugte. Det næste kom, før hun nåede at trække vejret. Mere. Tykkere. Han rystede. Hele kroppen. Hans hånd slappede i hendes hår. Hun blev ved. Langsomt. Indtil han ikke kunne mere. Så slap hun ham. Kiggede op.
Hans ansigt var tomt. Øjnene halvt lukkede. Munden åben. Hans pik lå slapt mod hans mave. Smurt ind. Brugt. Han trak vejret som en, der lige har været under vand. Som om han havde været tæt på at drukne i søen.
Han løftede hende op og satte hende overskrævs på sit ansigt. Hun vendte ryggen til ham. Hans tunge fandt hende med det samme. Blød. Varm. Han slikkede langsomt, som om der var al tid i verden. Langsomt. Cirkler om klitoris. En pause. Så igen. Hun stønnede. Hendes hænder greb fat i hans lår. Han øgede farten. Tungen fastere, mere beslutsom. Hendes åndedræt blev tungere. Hans hænder strammede om hendes balder. Hurtigere. Hun gispede. Hans hænder gled op over hendes ryg, rundt om hendes hofter, op til hendes bryster. Han masserede dem i takt med sin tunge. Hun var lige der. Lige ved. Så slap han. Sænkede tempoet. Tungen blød igen. Langsom igen. Hun klynkede.
Så løftede han hende igen. Drejede hende rundt. Nu sad hun med ansigtet mod hans fødder, hans pik lige foran hende. Han trak hende ned mod sin mund igen. Hun åbnede munden og tog pikken i munden. Fik ham ind. Men hun kunne ikke sutte. Hendes krop var et andet sted. Hun lå bare med den i munden, mens hans tunge arbejdede.
Hun mærkede det bygge sig op. Dybt inde. Varmt. Så slap det. Hele kroppen krampede. Ryggen buede. Hun kunne ikke styre det. Hun sank ned over ham, vred sit skød mod hans mund. Hans tunge var der stadig. Blød. Fast. Hun mærkede pikken glide ud. Hun kunne trække vejret frit.
”Åh. Åh. ÅH.”
Hendes krop slog i takt med stønnet. En gang. To gange. Tre. Hans hånd holdt hende fast. Hans tunge blev ved. Hun kunne ikke mere. Ville ikke mere. Men han blev ved.
Hun faldt sammen. Hans tunge stoppede. Han løftede hende af sig. Vendte hende om. Hun lå på ryggen. Han stillede sig på knæ mellem hendes ben. Hun så op på ham. Hans pik var stiv. Han førte den ind. Hårdt. Hun gispede. Hun tog imod. Han trak sig næsten helt ud. Stødte ind igen. Dybere.
Hun lagde hænderne på hans skuldre. Mærkede ham fylde hende. Han kneppede hende i et roligt, bestemt tempo. Hun så på ham. Hans ansigt var tæt på. Hans pande mod hendes.
”Du dufter fantastisk,” sagde han. ”Jeg kan mærke dig.”
Hun hørte deres kroppe mødes. Den våde lyd. Hans åndedræt i hendes øre.
”Åh… fuck,” hviskede hun.
”Ja,” sagde han. ”Ja.”
Han øgede farten. Kraftigere stød. Sengen gav efter. Han kneppede hende groft. Hun tog imod. Ville have det.
Hun klamrede sig til ham. Gav slip med et støn.
”Fuck, Sofie,” sagde han. ”Du er stram.”
Hans hofte mod hendes. Lyden af ham. Duften af ham. Hun mærkede ham overalt. Inde i sig. Mod sine lår. Mod sine hænder, der greb om hans ryg. Hun lukkede øjnene. Åbnede dem igen. Ville se ham. Hans ansigt var anstrengt. Smukt. Fremmed.
Hun tænkte kort på Mathias, hans krop, hans pik. Men hendes lyst var for voldsom.
Hun mærkede det bygge sig op. Dybt inde. Hans tempo. Hans pik. Hans åndedræt. Så rev det løs. Hun skreg. Ikke højt. Det kom inde fra. Kroppen krampede. Benene rystede. Hun kunne ikke gøre for det. Hun gravede neglene ind i hans ryg. Han stønnede. Fortsatte. Han gav hende den. Hårdt. Dybt. Uden at stoppe.
Hun rystede igennem det. Hans ansigt foran hende. Hans øjne. Hun lukkede sine. Mærkede kun ham. Hans vægt. Hans dybde.
”Jean,” fik hun frem.
Han stoppede ikke. Hendes krop var stadig varm, stadig åben. Han bevægede sig langsommere nu, men dybere. Hun mærkede ham presse helt ind. Hans pande mod hendes. De kyssede. Hans åndedræt mod hendes læber.
”Bliv,” hviskede hun. Han blev.
Så øgede han farten igen. Hendes krop begyndte at ryste. Hun kunne ikke holde det tilbage. Hun bed ham i skulderen. Prøvede at holde fast.
Han kneppede hende hårdt. Spændte hende ud. Fortsatte, igen og igen.
Så mærkede hun ham spænde. Hele hans krop stivnede. Hans åndedræt stoppede et sekund.
”Sofie,” fik han frem. Stemmen knækkede.
Så kom det. Hans pik pumpede i hende. Dybe stød. Han trak vejret ind mellem tænderne, som om det gjorde ondt. Det sendte hende over kanten igen. Hun skreg lavt. De rystede sammen. Hans vægt mod hende. Hans ansigt mod hendes hals. Han klamrede sig til hende. Så slap han.
De lå stille. Hans åndedræt mod hendes hud. Hendes fingre i hans hår. Hun kunne mærke sæden løbe ud af hende.
Hun lukkede øjnene.
Erotiske noveller skrevet af Emma2002Historien er rettet af Emma2002