Da de to mænd trådte tilbage, blev fokus rettet mod de to kvinder. Kvinden i den røde latex kjole og hende i den gulvlange, sorte latexkjole stod nu over mig. "Vores gear mangler den rette finish," sagde den sorte kvinde med en stemme, der var kold og præcis. "Gør dit arbejde."
Jeg fandt min bløde pudseklud frem. Med mine egne tykke gummihandsker begyndte jeg den systematiske proces med at shine deres beklædning. Det var et meditativt arbejde. Jeg startede ved stiletterne, arbejdede mig op langs de glatte ben og videre over hofterne. Lyden af kluden mod latexen var en rytmisk knirken, der fyldte rummet, mens den matte overflade langsomt forvandlede sig til et spejlblankt panser under mine hænder. Jeg lagde alle mine kræfter i at gøre dem perfekte, mens de stod ubevægelige og nød min koncentrerede indsats.
Da den sidste plet var fjernet, og de begge strålede i lyset, blev det tid til den næste fase af deres befaling.
Den røde kvinde hentede en tragt af stål, hvortil der var monteret en lang tyk gummislange. Den sorte kvinde tog fat i gasmasken og vippede mit hoved bagover, så min hals blev strakt helt ud. Først tog hun gasmasken af og førte slangen gennem mundåbningen på min tykke gummimaske. Jeg mærkede gummislangen mod min tunge, og da de førte slangen helt ind, føltes det som en direkte forbindelse til deres vilje.
Den røde kvinde holdt tragten op i øjenhøjde for mig, mens den sorte kvinde satte sig til rette over den. Jeg hørte lyden af den varme stråle, der ramte metallet i tragten, og øjeblikket efter mærkede jeg den varme væske flyde gennem slangen og ind i min mund. Jeg sank rytmisk, mens varmen spredte sig internt, før overskuddet løb ud af mundvigen og ned i min allerede tunge dragt.
Da den første var færdig, overtog den næste kvinde tragten uden et ord. Oplevelsen gentog sig den konstante strøm af varm væske, der fyldte min mund og min dragt yderligere. For hver liter blev min gummi-indkapsling tungere og mere eftergivende. Væsken lagde sig i dragtens ben og arme, hvilket gjorde hver eneste bevægelse besværlig og tung.
"Nu er du fyldt med os alle," sagde den røde kvinde da hun trak slangen ud af masken og gav mig gasmasken på igen, denne gang blev den strammet godt til.
Jeg lå tilbage på gulvet, fuldstændig tung af deres bidrag. Min dragt var nu ikke bare en skal af gummi, men en varm, skvulpende beholder, der forseglede deres dominans omkring min krop. Jeg følte mig fuldstændig tømt for egen vilje og mærkede kun den ekstreme tyngde af at være et redskab, der havde absorberet alt, hvad de havde givet mig. Det var den ultimative følelse af at være ejet, præcis som min Frue havde ønsket det.
Den røde kvinde nikkede til de to mænd, der straks trådte frem fra skyggerne. Uden et ord greb de fat i mine overarme og ankler. Selvom min dragt nu var tung og kluntet af den opsamlede væske, løftede de mig med lethed op på et solidt arbejdsbord i midten af rummet.
Jeg mærkede det kolde metal fra kraftige hånd- og fodjern, der blev spændt stramt om mine håndled og ankler uden på det tykke gummi. Mine arme blev ført om på ryggen og låst fast, mens mine ben blev strakt ud og fikseret med en lang stålstang imellem. Jeg var nu fuldstændig hjælpeløs, en massiv klump af sort gummi og varmt indhold.
En kraftig metalkrog blev sænket ned fra en bjælke i loftet. Jeg hørte den metalliske klang, da den blev hægtet fast i begge fodjern. "Gør ham klar," befalede den sorte kvinde.
Med et rytmisk klik-klik-klik fra et elektrisk spil begyndte mine fødder at stige mod loftet. Langsomt tippede min verden. Først løftede mine hofter sig fra bordet, og så hang jeg lodret med hovedet nedad. Tyngdekraften tog øjeblikkeligt fat i alt det, jeg bar i dragten.
Det var en overvældende fornemmelse. Jeg mærkede, hvordan litervis af den varme væske, der før lå tungt i mine ben og arme, nu begyndte at rulle som en bølge ned mod min overkrop. Det skvulpede mod min mave, passerede mit bryst og ramte til sidst mine skuldre med en voldsom tyngde.
Væsken fandt vej helt op i masken, men gasmasken der var spændt godt til holdt væsken væk fra ansigtet, jeg mærkede væsken fylde den stramme maske og al lyd forsvandt.
Jeg hang der, dinglende svagt i luften, mens jeg trak vejret i korte, overfladiske ryk gennem ventilerne Hvert åndedrag bragte duften af gummi og deres fælles bidrag endnu tættere på. Jeg var bogstaveligt talt ved at drukne i deres dominans.
De fire skikkelser cirklede omkring mig som skygger. Jeg mærkede deres hænder glide over min dragt, mens de nød synet af den udspilede maske og den tunge, væskefyldte krop, der hang der som en slagtekrop af gummi.
"Se på ham," hørte jeg den røde kvindes stemme et sted fra gulvhøjde. "Han bærer alt, hvad vi har givet ham, helt oppe ved sit ansigt nu. Han er intet andet end en beholder for vores vilje."
Jeg lukkede øjnene bag masken og lod mig opsluge af følelsen. Blodet dunkede i mine tindinger, og varmen fra væsken omkring mit hoved føltes næsten bedøvende. Jeg havde aldrig følt mig mere fjernet fra verden eller mere underlagt min Frues og deres kontrol. Jeg var fanget i min egen, sorte gummiverden, hvor jeg bar deres tungeste byrde som mit største privilegium.
Stilheden i rummet blev pludselig brudt af den skarpe lyd af metal mod metal. Den sorte kvinde trådte frem med en langsom, truende gang, mens hun lod en tung pisk af gummi glide gennem sine handsker.
"Han er næsten for rolig," sagde hun og lod spidsen af pisken dingle lige foran min maske, der nu var udspilet af væskens vægt. "Lad os se, hvordan han håndterer isolationen, når vi tager hans sidste sans."
Uden varsel lagde hun et par massive, lystætte gummibriller udenpå gasmasken. Verden forsvandt øjeblikkeligt. Det svage lys, jeg før kunne ane gennem maskens linser, blev erstattet af et absolut, kvælende mørke. Samtidig mærkede jeg de to mænd gribe fat i mine skuldre og begynde at svinge min hængende krop langsomt fra side til side.
Væsken inde i dragten reagerede med det samme. Da jeg hang med hovedet nedad, skvulpede de mange liter varmt indhold frem og tilbage omkring mine ører. Lyden var øredøvende inde i gummihjelmen – en rytmisk, tung sloshing, der gjorde det umuligt at orientere sig. Jeg anede ikke længere, hvad der var op eller ned, eller hvor i rummet jeg befandt mig.
"Nu begynder legen," hørte jeg den røde kvindes stemme, der lød fjern og forvrænget gennem det tykke lag gummi og væske.
Pludselig mærkede jeg et skarpt ryk i kæden. De begyndte at hejse mig højere op, indtil min maske kun var få centimeter fra de rå loftsbjælker. Men de stoppede ikke der. Jeg mærkede lyden af en vandslange, der blev tændt. En iskold stråle ramte ydersiden af min dragt ved brystet. Kontrasten mellem den iskolde stråle udefra og det varme indhold indeni sendte chokbølger gennem mit nervesystem.
Min krop reagerede instinktivt med små spændinger, men de stramme bånd om mine håndled og ankler holdt mig urokkeligt fast. Jeg var fanget i et sanseligt kaos: Mørket, den svimlende svingom, lyden af skvulpende væske og den ekstreme temperaturforskel.
"Træk vejret, gummidreng," kommanderede en af mændene og gav min mave et hårdt puf, så jeg snurrede rundt om min egen akse.
Centrifugalkraften pressede væsken endnu hårdere mod indersiden af min maske. Jeg kunne mærke, hvordan gummiet gav sig og strammede til omkring min mund og næse. Det var en kamp for hvert åndedrag gennem ventilerne, der nu var næsten helt dækket. Panikken lurede lige under overfladen, men det var netop her, udfordringen lå. At bevare roen, at acceptere hjælpeløsheden og at stole blindt på de fire skikkelser, min Frue havde overladt mig til.
Hvert sekund føltes som minutter. Jeg var reduceret til ren biologi – en krop i en sort skal, der bar på andres byrde, mens jeg svævede i et mørkt intet. Jeg vidste, at dette var den ultimative test. Hvis jeg kunne finde roen her, i dette våde, mørke og tunge fængsel, ville jeg vende tilbage til min Frue som et helt nyt menneske.
Pludselig stoppede svingningerne. Alt blev stille, bortset fra den svage dryppen fra slangen.
"Tag ham ned," lød den røde kvindes stemme, nu helt tæt på mit øre. "Han har bestået. Han er klar til det næste kapitel."
Mens spillet langsomt sænkede mig mod bordet, og væsken begyndte at rulle tilbage mod mine fødder, vidste jeg, at denne nat havde ændret alt. Jeg var ikke længere bare en mand med en fetish jeg var et stykke levende gummi, formet og hærdet af deres vilje.
Da jeg ramte bordpladen, mærkede jeg væsken rulle som en tung bølge væk fra mit ansigt og ned mod brystet. Befrielsen ved at kunne trække vejret frit gennem maskens ventiler var kortvarig, for mørket fra gummibrillerne var stadig totalt.
"Han er våd, han er tung, og han er mørkelagt," hviskede den sorte kvinde tæt ved mit øre. Hendes læber rørte næsten ved gummiet. "Men han har stadig for meget kontrol over sin egen krop. Lad os tage den fra ham."
Jeg mærkede mændenes hænder gribe fat i mine overarme. De løsnede mine håndjern, blot for at føre mine arme om på ryggen igen, men denne gang blev de spændt fast til mine ankler i en ekstrem "hogtie"-position. Min krop blev tvunget sammen som en fladtrykt cirkel af stramt gummi. Det tykke materiale i dragten gjorde modstand, men deres rå styrke overvandt det.
"Hent stropperne," befalede den røde kvinde.
Kort efter mærkede jeg kraftige gummistropper blive spændt om mine ben, krop og arme så jeg fik følelsen af at være en rullepølse.
Da de var færdige, var jeg forvandlet til en massiv, uformelig pakke af sorte gummibælter . Jeg kunne ikke røre så meget som en finger. Isolationen var nu total jeg var en fange i min egen krop, omgivet af mørke og lyden af min egen puls, der dundrede mod dragtens inderside.
"Nu skal han mærke elementerne," sagde den sorte kvinde.
De løftede min hjælpeløse krop og bar mig ud af stuen. Jeg mærkede den kølige natteluft ramme de få blottede dele af min maske, og lyden af regnen blev højere. De lagde mig på det kolde, våde stengulv på en åben terrasse.
"Her skal du ligge," sagde den røde kvinde og trådte hårdt, men kontrolleret, på min mave med sin stilethæl. Jeg mærkede væsken inde i mig flytte sig under trykket. "Regnen vil tromme mod din dragt, kulden vil bide udefra, mens varmen fra dine gæster stadig gløder indeni dig. Du er nu intet andet end en genstand i natten."
Jeg hørte døren gå i lås bag dem.
Der lå jeg. Alene i mørket, bundet til ukendelighed, indkapslet i tungt gummi, mens den danske natregn skyllede hen over mig. Kulden fra fliserne trak langsomt ind gennem det tykke gummi, mens den varme væske indeni stadig holdt min kerne varm. Det var en ekstrem kamp mellem yderpunkter.
Min hjerne forsøgte at finde logik, men der var ingen. Der var kun nuet. Følelsen af vanddråberne mod masken, vægten af min egen krop og visheden om, at min Frue sad derhjemme og vidste nøjagtigt, hvor jeg var. Gennem Fruens chastity kunne jeg mærke Fruens pik forsøge at blive stiv, men det var ikke en mulighed. Det var den ultimative overgivelse. Jeg var ikke længere en mand jeg var et eksperiment i udholdenhed, en sort skulptur efterladt i regnen, ventende på det næste træk i dette nådesløse spil.
Timerne flød sammen, indtil jeg hørte lyden af en bil, der rullede ind i indkørslen. Det var ikke de fire fra huset. Det var en velkendt motorlyd. Min Frue var kommet for at hente sin ejendom.
Erotiske noveller skrevet af Rubber